Efter en halv times koncentreret og formidabel start havde Fortuna demonstreret sit niveau og understreget at placeringen i toppen af Gjensidige Kvindeliga er det ganske naturlige sted at være. Da var stillingen i kampen i Gjensidige Kvindeliga mellem FC Thy Thisted Q og Fortuna på Sparekassen Thy Arena i Thisted 0-4. Kampens slutresultat var 2-4.
Fortunas målsluger Emma Snerle stod for halvdelen af scoringerne, og hun er nu oppe på 8 sæsonmål i fire kampe.
Så, nu topper Fortuna Gjensdge Kvndelga med maksimumpoints.
Efter den forrygende start, hvor Thy Thisted udstillede sig som lamslåede tilskuere, virkede det som om Fortunaspillerne havde "spist sig mætte". Den aggression, der prægede kampens første halve time, blegnede. Hjemmeholdets spillere viste til gengæld det, der er så betegnende for Thy Thisted: Kampgejst og evnen til at komme igen - de ting, der betyder, at gæsterne altid står over for en stor udfordring på Sparekassen Thy Arena.
Efter at Fortuna var kommet solidt foran lykkedes det Thy Thisted at reducere fire minutter inden pausen.
Da holdene kom ind til anden halvleg var der byttet roller. Hjemmeholdet forcerede, mens Fortuna havde vanskeligt ved at skabe noget der lignede acceptabelt spil.
Der hersker ikke tvivl om, at Fortuna er meget langt fremme, hvad angår det fysiske. Så er spørgsmålet, om det er psyken, der spiller pigerne et puds. Intet lykkes og det minder mere og mere om håbløshed.
Men forsvarsgejsten var til stede, og holdet kæmpede sig fri af yderligere scoringer efter at Rikke Dybdal -otte minutter inde i halvlegen - gjorde det til 2-4.
Der var kampen igennem gode præstationer af nogle af spillerne. Således havde Adelaine Gay med fine redning og indgreb en god dag i målet. Ind skiftede, unge Karoline Olesen, demonstrerede endnu engang sin enorme spilforståelse og evne til at holde på bolden, mens Emma Snerle - med sin store arbejdsindsats og målfarlighed endnu engang var kampens Fortuna-spiller.
Kampens forløb:
10. min. 0-1 Emma Snerle
20. min. 0-2 Angela Beard
25. min. 0-3 Maria Ficzay
27. min 0-4 Emma Snerle
41. min. 1-4 Matilde Kjeldgaard
53, min. 2-4 Rikke Dybdal
Udskiftninger
46. min. Thisted ind Lise Dissing ud Matilde Kjeldgaard og ind Janni Vinther Nystrup ud Signe Rahbek Damsgaard
62. min. Fortuna ind Indiah-Paige Riley ud Sofie Lundgaard og ind Karoline Olesen ud Janelle Cordia
70. min. Thisted ind Malene Yde Hedegaard ud Olivia Bergman
73. min. Fortuna ind Rebekka Frederiksen ud Mathilde Carstens
90. min. Fortuna ind Asii Berthelsen ud Olivia Møller Holdt
Gule kort: Beate Marcussen, Thisted og Clara May Wheeler
Kampens dommer Frida Mia Klarlund. Linjedommere Nicklas Hovgaard Lassen og Morten Helweg Andersen
Inden næste kamp i ligaen - hjemmekamp mod Kolding Q - skal Fortuna onsdag ud i pokalkamp i Aalborg. Onsdag kl. 18 er modstanderen i Frejaparken 2. divisionsholdet fra Aalborg Freja.
Selv om det umiddelbart tegner til en overkommelig opgave, bliver der ikke taget let på sagen. Kampen kan være en udmærket træning forud for ligakampen mod Kolding Q på Nord Energi Arena søndag den 5. september kl. 14.
Billetsalget til denne kamp er begyndt KLIK HER