Fortuna satte selv dagsordenen

18. aug 2019

 DM32467
Det blev til en fortjent sejr på 2-1 over Brøndby
Forvandlingen var til at få øje på. Søndagens opgør i Gjensidige Kvindeliga blev en kæmpepræstation af Fortuna, og helt anderledes end det, der blev ydet onsdag aften i 1-1-kampen mod Thy Thisted. Hjørringenserne brillerede og sendte Brøndby tilbage til Sjælland med et nederlag på 2-1.
Det var en kamp, hvor Fortuna ikke blot lod sig trække med, men selv satte dagsordenen. Og så blev der virkelig til noget stort. At Brøndby er et hold, der gerne vil spille fodbold, og ikke blot graver sig ned, havde også stor betydning for kampens seværdighed!
Fra første fløjt satte Fortuna sig på spillet. Med aggressivt spil pressede vendelboerne konstant bolden mod Brøndbys mål, og efter kun 11 minutters spil, kom kampens absolutte perle. Caroline møller satte hovedet til en perfekt aflevering fra Emma Snerle og Kathrine Abel i Brøndbys mål var prisgivet.

Målet gav blod på tanden og Fortuna intensiverede sit pres. Kun 14 minutter senere var bolden derfor igen i Brøndby-målet. Sanni Franssi driblede Sanni 37J7605bolden uden om Brøndbys målmand, og så var stillingen pludselig 2-0 til hjemmeholdet.
Efter pausen blev der spille godt fodbold fra begge hold, men umiddelbart blev det ikke til kæmpechancer.
Brøndby øgede presset sidst i kampen, og da der var kun 4 minutter tilbage faldt der reducerende mål.
Louise Winther stod bag scoringen, som var signal til et sidste intenst pres mod Fortunas mål,
Det lykkedes Fortuna at holde stand, og hente 3 kærkomne points hjem.
Fortunas indsats var helstøbt. En helt fantastisk holdindsats, hvor der blev vist elegant, konstruktivt og inspirerende fodbold.
Holdets mange helt unge spillere voksede med opgaven og ydede en kæmpeindsats et langt mere rutineret hold værdigt. Og så var der en mere rutineret, mindre trup, der var på plads i hele den store indsats.
Carrie 37J7725Cheftræner Carrie Kveton, der ved kampens start blev hyldet for netop at have gennemført Pro-træner uddannelsen, et projektet der er bakket op af Fortuna, DBU og UEFAS Free Kick-program, fik således en fornem eksamensgave af sine spillere. Carrie er eneste kvindelige træner i ligaen med det fornemme certifikat.
Kampens resultat og holdets indsats hæver optimismen i Fortuna, så der er lagt op til et spændende opgør på Nord Energi Arena på søndag. Så tager Fortuna imod Kolding Q, der i øjeblikket ligger på ligaens førsteplads.
Kampen i tal:
11. minut 1-0 Caroline Møller
25. minut 2-0 Sanni Franssi
88. minut 2-1 Louise Winther
Gult kort Fortuna: Sanni Franssi og Sara Holgaard. Brøndby: Louise Winther
Udskiftninger Fortuna 67 minut ind Lise Dissing ud Caroline Rask, 80. minut ind Cicilie Christensen ud Agnethe Nielsen.
Brøndby 88. minut ind Lærke Dreyer ind Linnea Johanns Svensson
Kampens dommer Frida Mia Klarlund Nielsen. Linjedommere Line-Maria Rasmussen og Adi Hadzikadunic
512 tilskuere

 37J7733

No ACF gallery field data found
Flere nyheder