Joy Omewa demonstrerede sin enorme gennembrudsstyrke og målfarlighed, da hun slog 0-2-sejren fast.
Én helt igennem perfekt holdindsats skaffede Fortuna pladsen i toppen af Gjensidige Kvindeliga. Kampen på Right to Dream Park i Farum mod FC Nordsjælland sluttede med 0-2, og så overtog Fortuna førerpositionen fra dagens modstander.
Cheftræner Lene Terp har det med at sige, at hver kamp har sine egne udfordringer, og dem skal vi forberede os ordentligt på.
Det havde træneren og holdet gjort til søndagens kamp!
Der var tempo i spillet straks efter første dommerfløjt. Begge hold virkede aggressive.
Det var Fortuna, der høstede resultat af aggressiviteten.
Efter 6 minutters spil leverede Joy Omewa en perfekt tværgående pasning skråt fremad til Florentina Olar, hvis enorme rutine ikke fornægtede sig.
Fortunas – og det rumænske landsholds anfører placerede bolden præcist i FC Nordsjællands mål uden for målvogteren Amanda Brunholts rækkevidde.
Florentina Olar viste sin træfsikkerhed, da hun bragte Fortuna foran med 0-1 |
Kampen udviklede sig ud fra fornemt midtbanespil. FC Nordsjælland havde et par yderst nærgående forsøg, bl.a. et skud på overliggeren, og Fortuna var også tæt på et par gange.
Det blev ikke til yderligere scoring i første halvleg.
Efter pausen virkede Fortuna totalt motiveret og spillede sig igennem til fornemme chancer og FC Nordsjælland svarede lettere igen.
Med 20 minutter tilbage af kampen faldt afgørelsen.
En præcis pasning fra Lily Anna Farkas gik lige i fødderne på Joy Omewa, der sikkert omsatte i mål til 0-2.
Herefter forsøgte FC Nordsjælland at presse med et par forsøg til resultat. Men det blev ved forsøgene.
Fortuna virkede i denne sidste del af kampen utroligt styrende!
Alle ydede enormt!
Så, endnu engang en holdindsats, man kan begejstres ved.
Lørdag den 28. september kl. 13 er det en ny kamp og en ny modstander.
Det er den udekamp og det hold, HB Køge, Lene Terp og hendes trup, nu skal forberede sig til.
Kampen i tal
6 min 0-1 Florentina Olar assist Joy Omewa
71 min 0-2 Joy Omewa assist Lily Anna Farkas
Pausestillingen 0-1
Slutresultat 0-2
Gult kort Joy Omewa
Udskiftninger
FC Nordsjælland
57 min. ind Malia Rose Steinmetz ud Cecilie Larsen,
72 min. ind Clara la Cour ud Plank Aagaard,
Fortuna
46 min. ind Lily Anna Farkas ud Samantha Kühne
72 min. ind Rebekka Frost Frederiksen ud Kaitlyn Parcell
STILLINGEN