Fortuna holdt stand

26. okt 2019

Snerle 41641428 redKLAR
En kamp, hvor der blev kæmpet til det sidste
Viljen til at blive på ligaens førsteplads var til stede, da Fortuna lørdag eftermiddag mødte VSK Aarhus på Nord Energi Arena i Hjørring i Gjensidige Kvindeliga. Efter at VSK forrige weekend med en sejr over Brøndby havde ageret som favorit-dræber, var der spænding om, holdet igen skulle tage pynten af et tophold. Men det ville Fortuna ikke. Hjørringenserne hold stand!
Første halvleg blev en afventende forestilling dog med et par chancer til begge hold. På intet tidspunkt udviklede det sig til et egentligt pres på Fortuna, men hjemmeholdet var på den anden side heller ikke i stand til at overtage en egentlig dominans.
Angreb 41641423 RedREDKLARHoldene gik til pause ved stillingen 0-0, og det virkede som om det var et lettere forvandlet Fortuna-hold, der tog fat på anden halvleg.
Der skulle dog gå 20 minutter af halvlegen inden forløsningen kom. Caroline Møller pressede et angreb igennem, men fik ikke succes med afslutningen. Til gengæld lykkedes for Emma Snerle på returbolden, som hun elegant løftede ind i et tomt mål til 1-0 - det der skulle blive slutresultatet.
I kampen sidste 25 minutter var Fortuna dominerende, men VSK tilkæmpede sig dog et par chancer.
Med lørdagens sejr er Fortuna stadig på ligaens førsteplads foran Brøndby og Farum BK. Med dagens nederlag måtte VSK ned på en sjetteplads.
Kampens fakta:
Udskiftninger Fortuna: 62 min. ud Sanni Franssi ind Rebekka Frederiksen, 82. min. ud Agnete Nielsen ind Lise Dissing, 90 min. ud Sofie Lundgaard ind Cecilie Christensen.
VSK:50 min. ud Emma Andersen ind Cecilie Winther Johansen, 58 min. ud Emilie Grønnebæk Rohde ind Sofie Bloch Jørgensen, 77. min ud Olivia Møller Holdt ind Simone Hagelskjær
Gult kort: Maria Denius Nielsen, VSK og Emma Snerle, Fortuna.
Kampens dommer Kenneth Mortensen. Linjedommere Kenneth Fuglsang og Karsten Mikkelsen.
209 tilskuere

Fortuna står over for en travl uge. Onsdag aften går det løs i returkampen i UEFA Womens Champions League mod Olympique Lyonnais i Frankrig. Fortuna tabte hjemme med 4-0.

Søndag den 3. november er det igen en kamp i Gjensidige Kvindeliga, det drejer sig om. Modstanderen er Kolding Q i Kolding.

Snerle og Rebekka 41641437 KLARRask 41641421 REDKLAR

No ACF gallery field data found
Flere nyheder