Fortuna havde næste kamp i tankerne...

07. sep 2019

Oev for en kampred
Fem chancer og tre mål - masser af muligheder, men kun to mål!
Sådan kan man ganske kort opsummere lørdagens kamp på Nord Energi Arena, hvor topholdet i Gjensidige Kvindeliga, Fortuna, stillede op mod bundholdet Odense Q. Og det var Odense Q, der kunne nøjes med de få chancer for at hente en sejr på 3-2 med hjem til Odense.
Man ser ofte, at et hold, der står over for en større international opgave, allerede mentalt er fremme ved den opgave, selv om der er en nok så afgørende hjemlig kamp, der først skal kæmpes.
Den "oplevelse" ramte Fortuna, der var storfavorit i kampene i Gjensidige Kvindeliga på Nord Energi Arena. Koncentrationen udeblev de mange gange, der var mulighed for at omsætte chancer til mål.
Fortuna spiller onsdag i UEFA Womens Champions League i Albanien mod Vllaznia, og den kamp var Fortuna-spillerne allerede gået i gang med lørdag eftermiddag.
Men Odense Q ville det anderledes, og fynboerne var yderst nærværende, da det gik løs i Hjørring.
Fortuna kom ganske vist foran 1-0 efter 24 minutters spil, da Agnethe Nielsen med et kontrolleret langskud sendte bolden i mål
Odense Q havde pakket sig sammen i målfeltet, og det lykkedes ikke Fortuna at finde koden til at åbne det kompakte forsvar. Så, efter 38 minutters spil var det i stedet Odense Q’s Cecilie Fløe, der scorede til 1-1. Det var stillingen ved pausen.
Seks minutter inde i anden halvleg præsterede Lykke Kildegaard så at bringe fynboerne foran 1-2, en føringen der dog kun varede i fem minutter.
Fortunas Caroline Møller sørgede for udligningen.
Med et kvarter tilbage af kampen kom så den store overraskelse. Sandra Jakobsen bragte Odense Q foran 2-3, og den stilling holdt kampen ud selv dommer Michael Karstenskov gav Fortuna fem ekstra minutter til at ændre resultatet.
Begge hold benyttede sig at maksimale antal udskiftinger. Hos Fortuna gik Signe Carstens (skadet), Lise Dissing og Caroline Rask ud. De blev erstattet af Sofie Lundgaard, Emma Snerle og Ida Gulager.
Odense Q trak Julia Hansen, Isabel Ohle og Lykke Kildegaard ud på bænken. I stedet blev Sandra Jakobsen, Cecilie Nielsen og Julie Jensen sendt på banen.
Der var gule kort til Odense Qs Lykke Kildegaard og Fortunas Sara Thrige.
Mandag morgen rejser Fortunas hold til Albanien, hvor opgøret mod Vllaznia afvikles fra kl. 18.
Og det var altså den kampe, Fortuna-spillerne allerede havde i hovedet da det gik løs mod Odense Q i Hjørring.
Nu er det så blot at håbe, at den spilles fuldt ud onsdag aften, så Fortuna kan sikre sig en god udgangsposition inden returkampen i Hjørring den 25. september.
Fortuna har ikke det store kendskab til det albanske hold, men ved dog at der er tale om et yderst kontant hold, så der skal kæmpes alvorligt, når man har ønske at komme videre i UEFA Womens Champions League.

Odense Q satte sig paa Fortuna red

Odense Q satte sig på Fortuna, der allerede var i gang med europæiske fodbold

No ACF gallery field data found
Flere nyheder