Det ser ud til, at det meste er ved at være på plads for Fortunas hold i Gjensidige Kvindeliga.
Spillet fungerer nydeligt. Det blev demonstreret i topkampen lørdag mod de seneste to års ligavinder HB Køge på Capelli Sport Stadion i Køge. Alligevel var det HB Køge, der trak det længste strå og kunne slutte kampen med 1-0-sejr på et mål scoret af Køges og Ligaens målsluger Cecilie Fløe efter 13 minutters spil.
Indtil da var der tale om en totalt jævnbyrdig kamp, hvor de to hold lurede på hinanden.
Som sagt demonstrerede Fortuna nydeligt spil, og kampens slutresultatet var nødvendigvis ikke retvisende. En uafgjort eller måske en sejr til Fortuna ville have været mere på sin plads.
Efter sejre i sæsonens to første ligakampe og en godkendt indsats i to champions league-kampe ville det være naturligt, at Fortuna rejste til Køge med optimisme og tro på sig selv.
Alt omkring spillet klarede holdet fint, men når det kom til afgørende mål-tilbud virkede det som om, at der mangler en anelse selvtillid.
Der blev spillet meget med bolden, men viljen til at afslutte og score fik man ikke fornemmelsen af.
Spillerne har evnerne, så nu drejer det sig, for folkene omkring holdet, om at banke motivationen, afslutnings vilje og mod til at slutte af ind i truppen.
Alle har virkelig grund til at tro på sig selv og på, at man har evnerne til at arbejde mere optimistisk på vejen til sejr.
Nu har Fortuna liga-pause indtil fredag den 9. september, hvor der bliver lokalopgør i aftenkampen mod FC Thy ThistedQ.
Det er to hold, der traditionen tro stiller op til spændende og underholdende fodbold, hvilket garanteret også bliver tilfældet på Nordenergi Arena den 9. september kl. 19.
Der kan allerede HER købes billet til denne kamp
Fortuna – FC. Thy Thisted Q