Står godt forud for returkampen i Hjørring på onsdag
Fortuna Hjørrings elitehold har sikret sig et yderst solidt udgangspunkt, når returkampen i ottendedelsfinalen i UEFA Womens Champions League skal spilles i Hjørring på onsdag.
Udebanesejr på 0-1 mod norditalienske Brescia er både fornemt og betryggende, når ønsket er at komme videre i den europæiske mesterholdsturnering.
Over for 1107 tilskuere på det norditalienske stadion leverede Fortuna til tider opvisningsspil, og det ville ikke have været ufortjent, hvis sejren var blevet et par mål større. Men med sejren og udebanemålet, kan der spilles nogenlunde frit og underholdende på Bredbånd Nord Arena på onsdag den 16. november kl. 19. Der venter et støttende hjemmepublikum en stor oplevelse, hvor sejr og fortsættelse UWCL bør være kronen på værket.
I Brescia blev det en første halvleg, hvor de to hold følte hinanden på tænderne. I begyndelsen vekslede det med chancerne, men efterhånden overtog Fortuna spillet.
Der blev bygget pænt og solidt op fra det bageste, hvor et excellent Fortuna-forsvar spillede på det sikre.
I de sidste 20 minutter af halvlegen stod der Fortuna på det hele, men man skullet helt frem til det 42. minut inden der skete noget afgørende. Da tog Fortunas brasilianske landsholdsspiller Tamires Cassia Dias Gomes sagen i egen hånd, gled af på Brescia-forsvaret og sendte et yderst kontrolleret langskud i mål til 0-1, som også blev pausestillingen.
Fem minutter inde i anden halvleg brændte det på ved Fortunas mål, hvor Maria Christensen som sidste skanse havde en fornem redning.
I takt med, at Fortunas spil kom til at virke mere og mere ubeslutsomt meldte italienerne sig igen ind i kampen.
Det blev til en del chancer og et væld af hjørnespark, men egentlig farlig blev Brescia ikke.
Fortuna skabte heller ikke rigtig noget i den sidste del af kampen, men der var alligevel ikke tvivl om, at man havde styr på Brescia.
Fortuna spiller mod Kolding Q i 3F-ligaen i weekenden. Her kommer man ikke til at se alle, der var med i Brescia, på banen.
Cheftræner Brian Sørensen vil skåne nogle af stamspillerne, men Fortuna har så bred en trup, så det bliver også et stærkt hold, der tager til Kolding.
Og så rykker Fortuna på banen i stærkeste opstilling mod Brescia onsdag den 16. november,