I lørdagens kamp kæmpede Fortunas Janelle Cordia, intenst for at holde HB Køge fra scoring, og det lykkedes.
Pointdeling med HB Køge på Capelli Sport Stadion lørdag eftermiddag kan siges at være et rimeligt resultat, men ikke helt tilfredsstillende for Fortuna, der kæmper for at bevare sin stilling som førerhold i Gjensidige Kvindeliga.
Joy Omewa kæmpede for at komme til scoring, men havde altid mindst én Køge-spiller i ryggen. |
Fortunas forsvar gav ikke ved dørene. Der blev dækket tæt, og så måtte HB Køge erkende, at Fortuna har ligaens stærkeste forsvar. |
Topplaceringen bevares mindst indtil søndag, hvor nærmeste forfølger - FC Nordsjælland - med en sejr over AGF har mulighed for at passere Fortuna. Fortuna var rejst til Køge efter sejr og 3 points, men det lykkedes altså ikke.HB Køge, der efter en beskeden sæsonstart er ved at komme på banen for alvor, lod sig ikke besejre af Fortuna.
Fodboldmæssigt blev der præsteret nydeligt af begge hold, men det kneb med effektiviteten, når bolden nærmede sig målfeltet.
Fortuna savnede et par af de spillere, der i de seneste kampe har haft afgørende betydning.
Stortalentet, den lynhurtige Ida Sort, er skadet, og det samme gælder japanske Shiho Matsubara.
Selv om Fortunas topscorer Joy Omewa kæmpede bravt, var hun pakket ind af Køge-forsvaret, i en grad som forhindrede hende i at komme til scoring.
Endnu engang var det er absolut solidt forsvar der stillede op i Køge, så Fortuna kan smykke sig med, at der kun er scoret 3 mål mod holdet, der efter 5 sejre og 2 uafgjorte slutter første halvdel af grundspillet med 17 points.
På lørdag skal Fortuna forsøge, at komme videre på pointtabellen, når AGF kommer på besøg på Nordenergi Arena i Hjørring. Kampen spilles lørdag kl. 13.
Kampforløb HB Køge-Fortuna:
Pausestillingen 0-0
Slutstillingen 0-0
Udskiftninger:
HB Køge
60 min ind Eevi Sutela ud Vibeke Andersen
76 min. ind Tinaya Alexander ud Signe Markvardsen
Fortuna
47 min ind Pernille Skrydstrup Pedersen ud Kaitlyn Parsel
63 min. ind Lily Anna Farkas ud Rebekka Frederiksen
76 min. ind Sofie Lybæk ud Samantha Kühne
77 min. ind Signe Søndergaard ud Joy Omewa
Gult kort 36 min. Silje Simonsen, HB Køge