Fire mål - fire målscorere

16. sep 2019

MOLLER RED 37J16441
Fortuna går i år på banen med et hold, der demonstrerer bredde, ungdom og talent. Ikke mindst bredden kom til udtryk i søndagens kamp mod BSF i Ballerup. Her blev det til Fortuna-sejr på 4-1, og det var fire forskellige, der tegnede sig for scoringerne.
Allerede efter fem minutters spil var den første målscorer der, og det var holdets topscore Caroline Møller, der bragte Fortuna på 1-0.
Så skulle vi 13 minutter ind i 2. halvleg, inden den tidligere BSF-spiller Agnethe Nielsen hilste på sine "gamle" holdkammerater med målet til 2-0. Tredje målscorer var Laila Himle, og det mål faldt i kampen 64. minut. Så sneg et enkelt BSF-mål sig ind imellem, da Cathrine Graversen i det 85. minut gjorde det til 3-1.
Fortunas finske landsholdspiller, Sanni Franssi, stod for kampens sidste scoring, da hun i overtidens første minut gjorde det til slutresultatet 4-1.
Den hurtige scoring bragte tankerne frem mod en stor sejr til Fortuna - endnu større end dagens resultat. Men efter at være kommet foran var det ligesom Fortuna havde vanskeligt ved at finde vej til målet. Der var på intet tidspunkt tvivl om, i hvilken retning det gik, og der var Fortuna-chancer til adskillige scoringer, mens BSF’s bidrag var minimalt.
Men man skulle altså hele 58 minutter ind i kampen, inden Fortunas velovervejede spil bragte gang i scoringen.
Fortuna sad på spillet kampen igennem, men det kneb altså med at komme til endnu flere scoringer. BSF har ellers her efter sommerpausen stået model til ret voldsomme nederlag, og det er kun blevet til 2 points i de 7 kampe og dermed en sidsteplads i Gjensidige Kvindeliga. Fortuna derimod er på ligaens andenplads efter Farum BK. Som nummer tre ligger Brøndby.
Begge hold benyttede tre udskiftninger. Fra Fortuna blev Karen Holmgaard, Emma Snerle og Agnethe Nielsen erstattet af Sofie Karsberg, Rebekka Frederiksen og Lise Dissing.
Hos BSF var det Pernille Larsen, Kirstrun Antonsdottir og Sarah Jankovska, der blev erstattet af Nicoline Hellstrup, Cathrine Graversen og Sophia Nordby.
Der blev uddelt ét gult kort til BSF’s Lærke Søndergaard.
Fortuna har her - ovenpå 1-0-sejren i UEFA Womens Champions League over Vllaznia i Albanien - et tæt program. Allerede onsdag går det løs i pokalturneringen mod AaB’s 1. divisionshold. Kampen spille på AaB’s anlæg i Aalborg.
Lørdag den 21. september er der ligakamp mod Odense Q i Odense. Her har Fortuna revanche til gode efter 2-3-nerlaget i Hjørring. Og så onsdag den 25. september er der returkamp i UWCL mod Vllaznia på Nord Energi Arena i Hjørring.
Den 29. september rundes det tætte program af med ligakamp ude mod Thy Thisted.

HIMLE RED 37J17491Laila Himle bragte Fortuna på 3-0

Flere nyheder