Fire Fortuna-spillere med til U19-landsholdets EM-kvalifikation

22. mar 2023

Fire Fortuna-spillere med til U19-landsholdets EM-kvalifikation

For mange danskere står påsken på påskefrokoster og påskejagt i haven, hvor der skal findes påskeæg. For U19-landsholdet er det dog ikke æg, der skal jagtes i påsken, men en kvalifikation til sommerens EM. Landstræner Anja Heiner-Møller har udtaget de 20 spillere, der skal kæmpe om EM-billetten. Anja har, i sin trup, fundet plads til de fire Fortuna-spillere:

Asii Berthelsen               Karoline Olesen        Mathilde Vistisen         Marie Gade

Tilbage i oktober måned spillede U19-landsholdet første runde af EM-kvalifikationen. Her fik Danmark en 6-1 sejr over Slovakiet, en 4-0 sejr over Slovenien og et uafgjort resultat 1-1 mod England.

Danmark sluttede dermed som etter i gruppen og kvalificerede sig til anden runde af EM-kvalifikationen.

U19-landsholdet samles igen i Køge fra 2-11. april, hvor det gælder anden runde af EM-kvalifikationen. Her venter der nogle spændende kampe for pigerne. Modstanderne er Island, Ukraine og Sverige. Kun den samlede vindere af gruppen kvalificerer sig til EM-kvartfinalerne, der ligesom semifinalerne og finalen afvikles i Belgien til sommer.

Fra klubben skal der lyde et stort tillykke til pigerne med udtagelsen og held og lykke med kvalifikationen.

Laura Jensen

No ACF gallery field data found
Flere nyheder