En fantastisk bane i Brescia

11. nov 2015

Fortuna Hjørrings spillere har testet græsset i Norditalien – det er OK

Så er nedtællingen til kampen i Womens Champions League mellem ACF Brescia Femminile og Fortuna Hjørring i aften kl. 20:30 på Stadio Mario Rigamonti i Brescia nået frem til de små antal timer. Et døgn inden kampens start var Fortuna Hjørrings spillere, trænere og ledere på Stadio Mario Rigamonti for at bese banen og for at træne i en god times tid. - Det er en super-bane, som giver mulighed for god fodbold. Så vi ser frem til kampen, som vi satser alt på, for at komme ud med et godt resultat. Vi skal gerne have en fin udgangspossition op til returkampen på Bredbånd Nord Arena i Hørring på onsdag den 18. november, siger cheftræner Brian Sørensen. Det lå onsdag formiddag fast, at den stærke amerikaner Jeanelle Cordia ikke bliver klar, så hun kommer ikke på banen i aftenens kamp. Tirsdag var Florentina Olar også tvivlsom. I hendes tilfælde tages den endelige beslutning lige op til kampen!

IMG 6466r

Det er ellers et motiveret Fortuna-hold der tirsdag aften og onsdag formiddag forbereder sig på opgøret. Stemningen er eminent, og man kan ikke være i tvivl om, at det er team med sammenhold, der løber på banen i Brescia her onsdag aften. Kampen transmitteres i øvrigt på den italienske tv-kanal RAI Sport fra kl. 20:25. Du kan finde kanalen via http://www.livesoccertv.com/channels/rai-sport-2/ Web-redaktionen undersøger mulighederne for at hente signalerne ned i Danmark. Det undersøges også, om kampen streames, så den går verden rundt via internettet.

No ACF gallery field data found
Flere nyheder