Det tog fart i Fortuna - nu stopper Janni i Skotland

28. sep 2022

Et eventyr er sat på pause – en pause, der skal benyttes til at finde det spor, der skal følges. Og, når det er Janni Arndt, vi taler om, er der ikke tvivl om, at det bliver et eller andet med fodbold.

Varde-pigen, der efter udviklingsår på sin hjemegn, søgte til Fortuna i 2007og fik debut på førsteholdet den 1. april 2007.

Så kom der for alvor fart i en glorværdig karriere.

Inden hun forlod klubben til fordel for internationale udfordringer, der begyndte i Sverige, havde Janni spillet 215 kampe på førsteholdet.

I karrieren er det også blevet til i alt 121 repræsentative kampe for Danmark. 28 gange har Janni været på ungdomslandshold, og 93 kampe blev det til på A-landsholdet.

-Nu trækker jeg mig fra at spille professionel fodbold. Hele mit liv har drejet sig om fodbold!

Lige fra legen i vores landhave til at udforske verden som professional har det drejet sig om fodbold, siger Janni Arndt.

Undervejs har jeg givet alt, elsket livsstilen og processen med løbende optimering til high performance, udfordre mig selv og skubbe grænser for at nå mit fulde potentiale - og gøre det på min egen måde.

Jeg føler mig glad, taknemlig og stolt. Ikke på grund af pokaler, titler og medaljer men på grund af det store perspektiv der ligger i, at være en del af forskellige kulturer, lande og hold - en uddannelse i det virkelige liv.

Det, der betyder mest, når jeg ser tilbage, er alle minderne, øjeblikkene og de mennesker, jeg har mødt på min rejse. Om det har været indenfor mine mange år med det danske landshold Kvindelandsholdet eller mine klubber igennem årene på Varde IF Kvinder, Fortuna Hjørring, Linköping Football Club - LFC (Sverige), Arsenal Women (England), ACF Fiorentina (Italien) og Rangers FC (Skotland).

Jeg har grund til en tak til alle tidligere holdkammerater, trænere, medarbejdere og supportere.

Nu er jeg spændt på, hvad fremtiden bringer. Selv om jeg ikke bærer spilleruniform, er mine ambitioner stadig de samme:

At hjælpe og inspirere kommende professionelle fodboldspillere med støtte og råd, som en ung Janni helt sikkert også kunne have brugt.

Jeg sigter mod at bruge min platform til at være med til at udvikle spillet, inspirere og opmuntre de næste generationer til at opfylde deres potentiale og jagte deres fodbolddrømme.

Jeg vil kæmpe for mangfoldighed, lighed og tilgængelighed i fodbold, så alle spillere uanset baggrund, personlighed osv. kan følge sit talent og opfylde sine drømme.

 

No ACF gallery field data found
Flere nyheder