Dana Cup og Fortuna banede vejen

04. dec 2023

 Rebecca Damgaard fra Stevnstrup har fundet vej til Dana Cup Academy

Af Laura Jensen

Når en stor mulighed åbner sig, er det med at bide på. Det gjorde 16-årige Rebecca Damgaard fra Stevnstrup. Rebecca blev tilbudt at bo på Dana Cup Academy, hvilket hun ikke kunne sige nej til, selvom hun egentlig havde andre planer.

-Planen var, at jeg efter sommerferien skulle starte på Sportsefterskolen Aabybro, men efter at jeg havde spillet Dana Cup med Fortuna Hjørring, blev jeg tilbudt at bo på Dana Cup Academy.

Jeg har altid haft en stor drøm om at se, hvor langt jeg kunne komme med mit fodbold, og derfor var valget heller ikke særligt svært. Jeg skulle selvfølgelig starte på Dana Cup Academy, siger Rebecca.

-Starten på Dana Cup Academy har været rigtig god. Jeg har fået en masse støtte fra pigerne og trænerne på akademiet og i klubben. Det er jeg er rigtig glad for. Det har gjort, at jeg er faldet hurtigt til, og jeg tænker ikke så meget over, at jeg er langt væk hjemmefra.

Det er megafedt at gå på Dana Cup Academy. Her kan man fokusere 100% på fodbold, og vi har alle faciliteter lige omkring os.

Jeg håber på at blive mere selvstændig og ansvarlig. Desuden håber jeg selvfølgelig på, at udvikle mig og blive en endnu bedre fodboldspiller, slutter Rebecca.

U19 cheftræner, Nicolaj Rosengren, er glad for tilgangen af Rebecca.

-Hun er en rigtig humørbombe, der altid er garant for en joke eller to. Rebecca er et fantastisk sjovt menneske. Hendes store kvalitet er at afkoble fuldstændig, når hun går på banen.

Rebecca går ind i alle dueller med hård kraft, og vil altid gøre alt for at få bolden.

Hun er en meget modig spiller, hvor hun både tør at drive bolden frem og spille de svære bolde.

Rebecca har gennemgået en menneskelig udvikling, hvor hun relationelt har fundet sig tilrette, hvilket har stor indflydelse på hendes præstationer på banen, hvor hun er blevet mere toneangivende.

Rebeccas rolle på akademiet er at sprede glæde og humør, hvor hun altid kan få en på toppen igen, slutter Nicolaj. Rosengren

Rebecca skal bydes hjertelig velkommen!

No ACF gallery field data found
Flere nyheder