Dana cup har behov for flere hjælpere

25. jun 2022

Dana Cup har behov for flere hjælpere!

Der appelleres nu for alvor til omgivelserne om at yde en indsats i forbindelse med årets Dana Cup.

Det store fodboldevent, skal genstartes efter to gange korona-aflysning. Et væld af positioner skal indtages og være klar til betjening, når 15.-20.000 unge og deres ledere indtager Hjørring den 25. juli.

  • Vi har fået tilmelding fra rigtig mange af de traditionelle Dana Cup-hjælpere, men der er og nogle, som har fundet andet at give sig til i denne sommermåned, siger Dana Cups frivillig-koordinator Nanna Mikaelsen.
  • Jeg modtager dagligt nye tilmeldinger, men der er altså behov for flere. Så jeg håber, at man rundt omkring følger vores intense opfordring!

For Dana Cups direktør, Jette Andersen, er det også spændende dage, og hun følger udviklingen.

  • Vi var spændt på, hvor dan det stod til med holdtilmelding og ikke mindst med tilmeldingen af de frivillige hjælpere. Det er gået pænt med holdene – her er vi oppe på 830 – og nu skal vi altså have hjælperne på plads, siger Jette Andersen.
  • Vi har fået hjælp til genrejsningen på hjælpersiden af Spar Nord Fonden, der har ydet 150.000 kr. til et projekt, der animerer til frivillig indsats.

Det bliver med en taknemligheds afslutning for alle – centralt og i klubberne – der hjælper Dana Cup igennem denne udfordrende genstart.

Den afslutning holdes den 3. september i Fiberhallen i Park Vendia.

Nu håber jeg, at rigtig mange finder plads til at få en fantastisk oplevelse gennem hjælperindsatsen på Dana Cup 2022.

Det er ikke kun i det centrale Dana Cup, der er behov for frivillige hjælpere. Hos samarbejdsklubberne, der yder en kæmpeindsats under Dana Cup, vil man også gerne have flere på banen. Disse klubber yder en stor rekrutteringsindsats, så det vil være fint, hvis man helt lokalt finder frem til klubben, der er med til at genrejse Dana Cup. En tilmelding her er også kærkommen.

 

I den central Dana Cup-organisation kan man tilmelde sig som hjælper via Dana Cups hjemmeside!

Flere nyheder