Brian Sørensen "vender hjem" til Fortuna

28. apr 2021

TOTAL3
Med sig har han australske Stephen Neligan, der er blandt de allerbedste inden for individuel træning.
Fortuna var ikke længe om at finde ny cheftræner, der skal stå i spidsen for holdet i Gjensidige Kvindeliga.
Den 40-årige Brian Sørensen vender efter tre års landflygtighed hjem til klubben, som han to gange i i 2014 og 2016 førte frem til danske mesterskaber.
Brian Sørensen kommer hjem til Fortuna efter tre år hos FC Nordsjælland. Her skabte han et hold, der på rekordtid begyndte at blande sig i toppen af dansk kvindefodbold. Foruden fornemme placeringer i ligaen blev det til en titel som dansk pokalmester i Sydbank Kvindepokalen.
BRIAN TAETHan har tidligere fra 2012 til 2017 været cheftræner i Fortuna. Inden den tid var det VSK Aarhus, som han førte til en tredjeplads i 3F-ligaen.
Brian Sørensen har skabt sig et fornemt renomme ikke mindst på grund af de spillere han har medvirket til udvikle til internationale topspillere. De 13 seneste landsholdsspillere, som er kommet fra Fortuna, er spillere, som Brian Sørensen har udviklet. De er hentet ind som talenter, og har så gennemgået udviklingen til landsholdsniveau.

Navne som bl.a. Pernille Harder, der spiller i Chelsea og er kåret til Europas bedste og to, Nadja Nadim og Signe Bruun, der nu optræder på det europæiske tophold fra Paris Saint-Germain F.C. er på Brian Sørensens udviklingsliste.
Brian Sørensen ser nu frem til at arbejde med de elitespillere, der danner Fortunas trup i Gjensidige Kvindeliga. Sammen med andre trænere i Fortuna satser han også på at videreudvikle den talentfulde ungdom, der blomstrer omkring Dana Cup Academy og Fortuna.
Klubben er overbevist om, at han er den rette til at kombinere elite med talentudvikling, og derigennem arbejde klubben til tops i dansk og Europæisk kvindefodbold.
Samtidig er der en overbevisning om, at det er en træner med den rette Fortuna-ånd, der træder til. Sidst da Brian Sørensen var i Fortuna sprudlede han med ideer og medvirkede til, at der blev skabt et intimt klubmiljø.
Med sig til Fortuna har den kommende cheftræner australske Stephen Neligan, der er en af Verdens aller bedste, når der arbejdes med individuel træning.STEPHEN BESK

Brian Sørensen præsenterer ham således:
-Stephen er fra Australien og en meget dygtig individuel træner. Han har drevet First Phase Factory i Sydney fra 2017-2020 indtil corona-pandemien ramte her.
Siden august 2020 har han været tilknytte FC Nordsjælland som Head of Individuel Development for kvindeafdelingen.
Stephen har trænet mange af de australske og amerikanske landsholdsspillere på både herre- og damesiden. Han har været leder af Hills Sports High School i Western Sydney siden starten 2014.

 

 

No ACF gallery field data found
Flere nyheder