Gensyn med Brescia

17. okt 2016

Kanon lodtrækning siger træneren

- Det kan ikke være bedre. Vi har revanche til gode, og Brescia er et hold, vi kan matche. Og denne gang svigter vi ikke!
En yderst positiv kommentar fra Fortuna Hjørring cheftræner, Brian Sørensen, da han fulgte lodtrækningen til ottendedelsfinalen i UEFAs Womens Champions League. Efter at holdene til rundens fire første kampe var trukket, kom Fortuna på tavlen i den femte. Først dukkede italienske Brescia op fra bowlen, og så fulgte Fortuna.
De to hold mødes i første kamp i Brescia den 9. eller 10. november, og så er der returkamp i Hjørring den 16. eller 17. november.
Der er tale om et gammelt bekendtskab. De to hold mødtes også sidste år i Champions Leagues ottendedelsfinale, og her trak italienerne det længste strå.
Italienerne vandt 1-0 på hjemmebane, og det blev 1-1 i Hjørring, da Brescia udlignede med kun tre minutter tilbage af kampen. Med en samlet score på 2-1 var Brescia videre i kvartfinalen.
Men det sker ikke igen i år, bedyrer Brian Sørensen.
 
venter
Fortuna-spillerne, der fulgte lodtrækningen på skærmen i Dana Cup Sportscenter, var yderst tilfredse med lodtrækningen udfald.
 
Hos Fortunas formand, Jette Andersen, der var i Nyon for at følge begivenheden på nærmeste hold, er der også tilfredshed:
- Først og fremmest for, at der er tale om en sportslig fin udfordring på et niveau, hvor begge hold befinder sig, dernæst fordi nærheden til Norditalien betyder, at vore spillere ikke udsættes for en alt for voldsom fysiske rejsebelastning op til en så væsentlig kamp, siger Jette Andersen.
- Jeg føler også, at det er positivt, at vi møder en klub, som vi kender i forvejen, og som vi har grund til at føle os trygge ved.
En af de nærmeste dage fastsættes spilletidspunkterne for de to kampe.
 
Jettepokal
 
 
 
 
 
No ACF gallery field data found
Flere nyheder