Vi har igennem længere tid arbejdet med at få ny hjemmeside til Fortuna.
Vi indgår i et større projek, hvor først Dana Cup fik ny hjemmeside, så kom Dana Cup Sportscenter med, og nu er det altså os i Fortuna, der skal med på den nye vogn. Vi har endnu ikke fået alt over, ligesom der kan være fejl i det, der er med nu. Derfor beder vi jer, bære over med os. Finder I fejl og lignende, så venligst send mig en mail
torben@danacup.dk
Venlig hilsen
Torben Vandsted
Info og presse - mob. 3094 2324
Foto: Jess M. Madsen
Et af dansk kvindefodbolds fornemste trofæer skal igen i skabet hos Fortuna efter at de grønne fra Hjørring fredag eftermiddag - efter en vaskeægte pokaldyst mod FC Thy-ThistedQ på Nord Energi Arena - kunne trække sig tilbage med en 3-1- sejr.
Det var 17. gang, Fortuna var i en finale, og det blev altså til det 10. Pokalmesterskab.
Pokalkampe har ry for, ikke at levere det kønneste fodbold, men det kom ikke til at holde denne gang. Der blev vist både nydeligt forbold og ægte kampgejst fra de to nordjyske hold.
Finalen i Gjensidige Kvindepokalen kom noget nervøst i gang især fra Fortunas side, mens Thy-Thisted satte i gang med et tempo, der klart demonstrerede, at thyboerne var indstillet på at forsvare og genvinde pokaltitlen.
Det ville ikke have været ufortjent, hvis der var været et par Thy-mål på tavlen allerede kort tid inde i kampen, men Fortuna slap med skrækken.
Gradvist kom Fortuna ind i billedet, og første halvleg blev rundet hæderligt af, efter Camille Kur endnu en gang havde vist specialiteter og vilje, da hun bragte Fortuna på 1-0 i kampens 37. minut.
Den drømmeudvikling hævede gejsten hos hele holdet, og allerede to minutter senere var Fortuna på spil igen. Det var
Foto: Jess M. Madsen
Signe Battrup, der demonstrerede sit store talent med en elegant scoring til 2-0.
Fortuna kunne gå til pausen med de to måls forspring. Men det havde ikke taget modet fra Thy-Thisted.
18 minutter inde i halvlegen blev Fortunas føring reduceret, da Vibeke Hedegard Andersen sendte bolden i mål til 2-1.
Med thyboerne så tæt på blev Fortunas spil igen en anelse nervøst, men ikke usikkert, og nerverne faldt helt til ro i kampens 85. minut, da Olivia Møller Holdt sendte Fortuna på 3-1 med et drømmemål.
Der var lagt en del tid til kampen, men det lykkedes Fortuna at bevare stillingen hjem gennem de sidste 10 minutter.
Det var ren forløsning, og glæden var enorm hos spiller, trænere, ledere og alle omkring holdet og hos Fortuna-tilhængerne.
Foto: Jess M. Madsen
Det var en holdindsats, der bragte sejren og pokalen i hus. Alle ydede en gedigen indsats og glædeligt var det at se, hvorledes kompetente "veteraner" som Camille Kur, Janelle Cordia og Florentina Olar holder sammen på holdet og motiverer de mange unge Fortuna-talenter.
Men også fra Thy-Thisted side blev der leveret en yderst værdig indsats, og det var helt fortjent, at prisen for Årets Pokalfighter tilfaldt Thisteds målscorer Vibeke Hedegaard Andersen. Pokalen blev overrakt af landstræner Lars Søndergaard.
Kampen i tal
Udskiftninger
Fortuna ud: Sofie Lundgaard, Camilla Kur, Indiah_Paige Riley, Olivia Møller Holdt. Ind: Karoline Olesen, Mathilde Vistisen, Mathilde Carsten og Omewa Joy Ogochuckwu.
FC Thy-ThistedQ ud: Line Saustrup Kristensen, Camilla Nielsen, Malene Sørensen og Michelle Sandfeld. Ind: Malene Yde Hedegaard, Lise Dissing, Anna Kirk Lauritsen og Janni Vinther Nystrup
Gule kort til Fortunas Adelaide Gay og India-Paige Riley
Kampens dommer Frida Mia Klarlund. Linjevogtere Sidsel Fabricius Dall og Fie Bruun.
Fjerdedommer Frederikke Lydia Søkjær. Dommer-udvikler John Duelund Rasmussen
Foto: Jess M. Madsen
Fortuna kan ikke ønske sig en bedre generalprøve på årets Pokalfinale end mødet med FC Thy-ThistedQ fredag aften på Nord Energi Arena i Hjørring. Efter 90 minutters kamp kunne Fortuna lukke ned med et suverænt resultat på 4-0 - de samme cifre som i første ligakamp mellem de to hold i Thisted.
To gange 4-0 mellem de to hold ønsker Fortuna er modellen for den pokalfinale de to hold mødes i på fredag den 13. maj igen på Nord Energi Arena.
Fortuna lagde helt perfekt fra land i aftenkampen. Efter kun 5 minutters spil havnede bolden i Thisted-målet for første gang, da Olivia Møller Holdt sikkert omsatte et straffespark i mål, og så gik der igen kun 7 minutter inden Olivia Møller Holdt modtog en perfekt aflevering fra Signe Baattrup. Der var ikke tvivl i sindet, da bolden blev sendt i mål til 2-0.
Fortunas anfører, den rumænske landsholdkaptajn, Florentine Olar sendte en aflevering far Indiah-Paige Riley sikkert i mål til 3-0 hvilket var stillingen ved pausen.
Det var ikke meget spil Thisted kom til i 1. halvleg, og det blev ikke meget bedre efter pausen.
Igen stod der Fortuna på hele spillet, og de få gange Thisted kom på Fortunas banehalvdel udeblev det målsøgende spil.
Og så var det, at Fortuna igen i kampens 73. minut kom frem til scoring. Omewa Joy Ogochuckwu, der var kommet på banens otte minutter tidligere scorede til slutstillingen 4-0.
Med aftenens sejr tegner pokalfinalen til Fortuna-gevinst, men pokalfodbold er meget ofte helt anderledes end det fodbold, der opleves i en ligakamp.
Så det er sikkert fornuftigt, at lade mulighederne være åbne op til årets opgør på Nord Energi Arena Store Bededag, fredag den 13. maj.
Aftenens kamp i tal:
5. min. 1-0 Olivia Møller Holdt (straffe)
12. min. 2-0 Olivia Møller Holdt
20. minut 3-0 Florentina Olar
73. minut 4-0 Omewa Joy Ogochuckwu
Udskiftninger Fortuna: Ud: Olivia Møller Holdt, Sofie Lundgaard, Camilla Kur, Angela Rachael Beard, Indiah-Paige Riley. Ind: Mathilde Carstens, Mathilde Vistisen, Omewa Joy Ogochuckwu , Asii Berthelsen og Marie Fisker Odgaard.
FC Thy-ThistedQ. Ud: Rikke Dybdal, Line Saustrup Kristensen, Malene Sørensen og Lise Dissing. Ind: Anna Kirk Lauritsen, Michelle Sandfeld, Emilie Løgsted Jepsen og Cecilie Bro Stefansen.
Tilskuere: 163
Nu gøres der klar til pokalfinalen fredag den 13. maj kl. 15 på Nord Energi Arena og her aktørerne ligeledes Fortuna og FC Thy-Thisted.
Fredag kl. 19:00 danner Nord Energi Arena rammen om et lokalopgør, der oven i købet er en generalprøve til Finalekampen i Gjensidige Pokal. Fortuna møder det andet nordjyske ligahold FC Thy-ThistedQ. Her er der tradition for uforudsigelige kampe og spændende opgør. Man kan oven i købet forestille sig, at den førstkommende fredags aftenopgør bliver ekstra spændende. De to hold skal nemlig - en uge senere - møde hinanden endnu engang og så er det til Finalen i Gjensidige Kvindepokal.
Efter seneste rundes ligakampe stiller Fortuna op med en succes i ryggen, mens Thy-Thisted kommer med en stor skuffelse.
Fortuna var i seneste weekend en tur i København, hvor en velspillet kamp mod Brøndby ende 0-2 og gav tre points med hjem til Hjørring.
Thy-Thisted derimod fik en enorm skuffelse i hjemmekampen mod Kolding IF. Thyboerne havde forinden den kamp to fornemme resultater. Først sejr over Brøndby og så uafgjort 2-2 mod ligaens tophold fra HB Køge. Men så gik det galt mod Kolding IF. Thy-Thisted kunne med en sejr her komme på ligaens tredjeplads, men i stedet blev det til et skuffende nederlag på 1-3.
Seneste weekends kampe betyder, at det er ligaens nr. to Fortuna, der møder nummer fire. Thy Thisted har 25 points, mens Fortuna ligger på andenpladsen med 46 points.
At der er 21 points mellem fredagens to hold betyder ikke, at man blot kan udpege en storfavorit. Thy-Thisted er kendt for at kunne mobilisere enorm kampgejst, og det vil helt sikkert ske fredag aften.
Men Fortuna giver ikke ved dørene. Her vil holdet, der allerede har kvalificeret sig de europæiske mesterholds turnering, gøre alt for, at afstanden til HB Køge ikke skal blive større de nuværende 6 points. Og så vil spilleren allerede her fredag helst markere styrkeforholdet, inden det en uge senere igen går løs mellem de to hold i pokalfinalen også på Nord Energi Arena.
Den kamp kan der allerede KØBES BILLET TIL HER!
Hej med jer
Dette er vores bedste indendørs hold.
Anne Mette er træner
Dette er en tekst der skal benyttes til forhåndsomtaler ved næste hjemmekamp
Det bliver en særdeles varm påske på Nord Energi Arena i Hjørring. Vejrmæssigt kan vi ikke love noget, men fodboldmæssigt bliver det oplevelsesrige dage med varm spænding.
Langfredag er Brøndby IF på besøg og 2. påskedag kommer på topholdet i Gjensidige Kvindelige - HB Køge - til Hjørring.
Den nordjyske top i Gjensidige Kvindeliga tørner fredag kl. 18:00 sammen på Sparekassen Thy Arena i Thisted. Fortuna møder FC Thy ThistedQ i slutspillets anden runde. Det er ligaens nummer to mod nummer fire, der mødes i dette nordjyske topopgør.
I seneste weekend var begge hold i kamp, og her var det Fortuna, der hentede flest points. På Nord Energi Arena i Hjørring blev det til Fortuna-sejr på 2-0 over FC Nordsjælland.
FC Thy ThistedQ var en tur i Kolding, hvor holdet måtte tage til takke med et enkelt points efter uafgjort 1-1.
Fortuna jagter en topplacering i ligaen. Den er inden for rækkevidde, men kravet til de grønne fra Hjørring er voldsomt. Skal guldet i hus, må der hentes maksimumpoints. Med 5 points op til ligaens førerhold, er der ikke plads til at miste points, når det danske mesterskab skal i hus. Ingen tror på at topholdet HB Køge sætter points til i slutspillet - måske lige bortset fra de seks til Fortuna.
Fra sæsonstart satte Fortunas cheftræner sig det mål, at vendelboerne skulle hente The Double, alt liga-guld og landspokal. Fortuna er i landspokalfinale, så nu bliver jagten mod guldplaceringen yderligere intens.
-Vi tager en kamp ad gangen, og vælger at se opad. Der er noget at kæmpe for, og jeg er overbevist om, at vores hold kan levere, hvad der skal til, siger cheftræner Brian Sørensen.
-Men vi undervurderer ikke vore modstandere. FC Thy Thisted er velspillende, og det er et hold, der ofte har voldt os problemer. Så vi går ud til en koncentreret indsats på stadion i Thisted, fredag aften.
Med en sejr på Spar Thy Nord Arena i Thisted bevarer Fortuna den absoluttet føling med topholdet i Gjensidige Kvindelige, HB Køge. Umiddelbart efter kampen, som blev vundet med hele 4-0 over FC Thy ThistedQ, var Fortuna kun to points efter HB Køge, som dog havde en kamp mindre.
HB Køge lå i spidsen med 41 points, mens Fortuna følger efter med 39. Men lørdagen, hvor HB Køge møder FC Nordsjælland kan ændre på det indbyrdes forhold mellem de to tophold.
På trods af en meget kølig aften på tribunen på Sparekassen Thy Arena blev der leveret en varm oplevelse fra banen.
Kampens første halve time var meget jævnbyrdig med scoringschancer til begge sider.
Da så Sofie Lundgaard efter 36 minutters spil bragte sit hold på 0-1 gik det hurtigt. Inden for de syv minutter var stillingen 0-3.
Sofie Lundgård stod også for mål nr. to i det 39. minut og i 43. minut var det Indiah-Paige Riley, der bragte måltavlen op på 0-3.
Fantastiske syv minutter og Fortuna kunne gå til pause med en solid føring.
I anden halvleg sad Fortuna på kampen, men skulle alligevel helt hen i det 84. minut inden sejren på 4-0 blev slået fast. Det var Omewa Joy Ogochuckwu, der scorede. For nyerhvervelsen kan de godt betegnes som debut-scoring, da Thisted- kampen var første gang hun fik reel spilletid.
Aftenen i Thisted afslørede en gedigen, inspirerende hold indsats. Samtlige spillere leverede en fornem indsats. Bl.a. oplevede man hvilken enorm betydning den nyerhvervede Signe Hansen Baattrup har på holdet. Hun præsterer totalt og dokumenterer værdien af det indkøb Fortuna gjorde hos Kolding IF.
Som sagt var kampen i Thisted en holdindsats, hvilket lover godt for de næste to meget afgørende og hårde opgaver.
Fredag den 15. april er modstanderen Brøndby IF og mandag den 18. april står HB Køge på modsatte banehalvdel.
Begge kampe spilles på Nord Energi Arena i Hjørring og der er kampstart kl. 13 begge dage.
Nu følges opgøret mellem FC Nordsjælland og HB Køge med spænding. I Hjørring er håbet, at nordsjællænderne kan fravriste holdet fra Køge Bugt points.