Hårdt arbejde forude

15. apr 2016

Vejle en opgave, der tages yderst seriøst

Fortuna Hjørring er klar over, at det ikke bliver en let opgave, men hårdt arbejde, når der nu fortsættes i slutspillet. Det kræver energi hele vejen igennem, og styrken skal demonstreres lørdag den 16. april, når modstanderen er Vejle i VB Parken med kampstart kl. 13:00.
- Det er et langt, sejt træk af vi er gået ind i her i slutspilsfasen. Vi slap pænt fa start med 5-0 over Kolding Q hjemme i første kamp, og så skal vi holde dampen oppe, når vi møder Vejle, der på papiret skulle være svagere, men vores erfaring siger, at Vejle er et stærkt mandskab, der kan give store problemer, siger cheftræner Brian Sørensen.
- Opmuntrende er det imidlertid, at vi har næsten alle spillere til rådighed og kan stille med samme start 11, som gjorde det så godt mod Kolding. Vi satser på at sætte os på opgøret fra start og være stærke i duellerne, så vi kan få det spillemæssige og fysiske overtag.
- Vi tørner ud fra en position som nr. 1, og der skal vi gerne blive. Der skal levers et stykke hårdt arbejde og vi skal sætte fokus på hver eneste kamp her i slutspillet.
Vejle kan på en god dag drille de bedre hold i ligaen, og derfor skal vi være på vagt lige fra første fløjt!

No ACF gallery field data found
Flere nyheder