I princippet er alle kampe af stor betydning! Og så er der kampe, der er af meget stor og afgørende betydning. En af slagsen er den, Fortuna skal ud i fredag kl. 19 i Thisted. Her skal det for alvor vise sig hvor - ikke alene Fortuna, men også Thisted - kommer til befinde sig undervejs og ved slutningen af grundspillet.
Der er tradition for spændende og gode kampe, når de to hold mødes i Gjensidige Kvindeliga, og det bliver med garanti også tilfældet denne gang.
Fortuna er kommet fra start med maksimumpoints efter tre kampe, mens Thisted har to sejre og et nederlag efter de første tre kampe.
Da de to hold for nylig mødtes i en træningskamp i Thisted endte opgøret 2-2, så fredag aften skal det for alvor afgøres, hvem der klarer sig bedst.
- Vi har et hold, hvor samtlige er utrolig meget motiverede. Efter at vi igennem de tre første ligakampe hele tiden har justeret og tilpasset, nærmer vi os det niveau, hvor vi kommer til at holde os i toppen, siger cheftræner Brian Sørensen.
- Det er i hvert fald klart, at vi kører til Thisted med stor optimisme. Den bliver yderligere understreget af, at vi - efter at have døjet med småskader - er ved at have hele truppen spilleklar. Senest - mod AaB - kom Olivia Holdt, efter en længere skadespause - på banen og scorede en gang. Vi har nu en ganske målfarlig duet med Olivia og Emma Snerle og så et helt hold, hvor samtlige spillere er parat til at yde i såvel opspil som forsvar.
Jeg synes, at det tegner bedre og bedre.
Efter Kampen i Thisted skal Fortuna søndag den 5. september kl. 14 spille tv-kamp mod Kolding Q på Nord Energi Arena
Du kan allerede nu sikre dig billet til hjemmekampen Fortuna-Kolding Q.
Bestil den her
No ACF gallery field data found