11 på scoringslisten i pokalen

26. sep 2017
Maalscorerex
De tre Fortuna-spillere her, Sarah Dyrehauge Sara Thrige Andersen og Signe Bruun, stod sammanlagt for halvdelen af Fortunas 20 mål.
 
Der er langt fra en andenplads i kvindeserie vest til top i 3F-ligaen. Det blev understreget da Mejrup GU fra Kvindeserie Vest havde besøg af Fortuna Hjørring på banen i Holstebro Idrætspark til opgøret i kvindernes landspokalturnering. Kampen havde samlet 500 tilskuere, og de kom til at opleve et veloplagt Fortuna-hold, der gennem en yderst disciplineret indsats hentede sejrene hjem med cifrene 20-2 efter 10-1 ved pausen.
Mejrup kæmpede bravt, men det vatr en umulig opgave, og man kan kun respektere holdet for, at der blev forsøgt at komme igennem, og at de blev til to scoringer.
For Fortuna-spillerne var det en målmæssig præstation, og ikke færre end 11 kom på scoringslisten.
Mens Fortuna af og til har scoringsbesvær i 3F-ligaen, blev det altså vist, at der er spillere, som har mål i sig.
Met scorende var Sara Thrige Andersen med 5 mål, Signe Bruun score 3, Sarah Dyrehauge, Karen Holmgård og Sara Holmgård hver 2 og så var der 1 mål til Annika Just Schreiber, Ida Guldager, Tamires Del Britto, Caroline Rask, Frederikke Thøgersen og Louise Ringsing.
Med sejren er Fortuna videre i pokalturneringen mens Mejrup nu kan koncentrere sig om kampene i kvindeserie vest, og glæde sig over at have oplevet en kamp mod kvindefodboldens for tiden bedste hold.
Fortuna har ligakamp på søndag mod VSK i Århus. Det bliver en anderledes vanskelig opgave. VSK ligger i øjeblikket på en 3. plads med 10 points, mens Fortuna topper med maksimumpoints - 18.
Kampen spilles på banen i Vejby/Risskov Centret med start kl. 13.
No ACF gallery field data found
Flere nyheder