Tidligt på vej mod toppen (2)

Signe Timmermann
14-årige Signe Timmermann Clausen er i øjeblikket Fortunas stolthed og efter al sandsynlighed også en afgørende del af klubbens fremtid.
Signe har debuteret på det danske U16-landhold og det på trods af sine kun 14 år. Signe var med i to kampe mod Tyskland, hvor hun var med til at føle hvor stærk Tyskland er inden for kvindefodbold. Tyskerne vandt henholdsvis 4-2 og 2-1, og det fortælles, at den unge pige fra Hjørring leverede godt.
Hjemme i klubben har man også enorm glæde af Signes talent. Hun er fast på U18-holdet, og søndag scorede hun det udlignende mål til 1-1, da Fortuna mødte Brøndby. Resultatet betyder, at Fortuna befinder sig på tredjepladsen i denne række.
Signe Timmermann Clausen går i niende, fodboldklassen, på Muldbjergskolen.
Det unge talent har spillet i Fortuna siden hun blev 10 år. Hun kom ind til klubben fra SHI, og nu udvikles det hun blev fodret med i de første år til noget yderst spændende. Og i Fortuna glæder man sig til at følge Signes yderligere udvikling.

Fire Fortuna-piger præger U17-landsholdet

20181016 Fitre paaUlandshold IMG 1498
Sejr til det danske U17-landshold – 4-0 over Ukraine i EM-kvalifikationskampen på Skjern Stadion mandag aften. Lige så sikker som sejren var fire Fortuna-spilleres indsats, en indsats der havde betydning for sejrens størrelse.
Det var Fortunas Rebekka Frost Frederiksen, der slog den danske sejr fast, da hun scorede til 4-0 i kampens 46. minut.
Det danske hold talte i øvrigt Signe Carstens, Mathilde Carstens og Julie Haugaard Andersen fra Fortuna i mandagens opstilling. Signe Carstens er U17-landsholdets anfører.
Holdet spiller igen torsdag på Green Arena i Ringkøbing, og her er modstanderen Færøerne. Herefter er der endnu en EM-kvalifikationskamp i denne runde og det er med Tjekkiet som modstander. Det er også Green Arena, der danner ramme om dette opgør, der afvikles søndage den 21. oktober kl. 14.
Dansk kvindefodbold ser i øvrigt ud til at gå en lys fremtid i møde. Ud af de seneste ti kampe er det blevet til otte sejre, et enkelt nederlag på 1-0 til Spanien og en 0-0 mod Frankrig!
Se i øvrigt U17 landsholdets resultater her.
SponsorBar
 Hovedsponsorer trans
facebook_page_plugin