Fire Fortuna-piger præger U17-landsholdet

20181016 Fitre paaUlandshold IMG 1498
Sejr til det danske U17-landshold – 4-0 over Ukraine i EM-kvalifikationskampen på Skjern Stadion mandag aften. Lige så sikker som sejren var fire Fortuna-spilleres indsats, en indsats der havde betydning for sejrens størrelse.
Det var Fortunas Rebekka Frost Frederiksen, der slog den danske sejr fast, da hun scorede til 4-0 i kampens 46. minut.
Det danske hold talte i øvrigt Signe Carstens, Mathilde Carstens og Julie Haugaard Andersen fra Fortuna i mandagens opstilling. Signe Carstens er U17-landsholdets anfører.
Holdet spiller igen torsdag på Green Arena i Ringkøbing, og her er modstanderen Færøerne. Herefter er der endnu en EM-kvalifikationskamp i denne runde og det er med Tjekkiet som modstander. Det er også Green Arena, der danner ramme om dette opgør, der afvikles søndage den 21. oktober kl. 14.
Dansk kvindefodbold ser i øvrigt ud til at gå en lys fremtid i møde. Ud af de seneste ti kampe er det blevet til otte sejre, et enkelt nederlag på 1-0 til Spanien og en 0-0 mod Frankrig!
Se i øvrigt U17 landsholdets resultater her.
SponsorBar
facebook_page_plugin