Skal præstere på højt niveau

Rebekka 37J8483
Gjensidige Kvindeliga har udviklet sig til en særdeles spændende liga, der stiller store krav til et ungt Fortuna-hold. Der er store krav til samtlige spillere, hver gang de går på banen, og søndagens hjemmekamp på Nord Energi Arena mod FC Nordsjælland er ingen undtagelse.
Selv om Fortuna for 14 dage siden vandt overbevisende 4-1 på sjællændernes hjemmebane er det krav til toppræstation, når modstanderen er et hold, der tørster efter revanche.
- Vi var alle sammen meget glade for, hvad vi præsterede i seneste kamp, og resultatet viste jo, at vi kan score de mål, vi ellers har gået og manglet lidt i de forrige kampe. Det var vigtigt for os som hold, siger cheftræner Niclas Hougaard.CHEF NICLAS HOUGAARD HANSEN DSC7714
- Samtidig holdt vi, udover FCN's enlige scoring, stort set FCN fra at komme ind i vores felt, primært fordi vi leverede en holdindsats defensivt. Vi var vedholdende og forsvarede os godt både højt og lavt i banen. Det er vigtigt at fortsætte med det, da FCN kan skabe chancer ud af ingenting.
Vi har været lidt væk fra hinanden i de seneste to uger med landsholdspausen, men vi kan alligevel tage selvtilliden og bevidstheden om, at vi kan præstere på et meget højt niveau, med os, når vi nu går ind til en ny kamp mod FCN. Det er en glimrende måde at vise at har kontinuitet.
Kampen på Nord Energi Arena fløjtes op søndag kl. 14. Det er stadig muligt, at lukke op til 500 ind til opgøret!

 

Pin It
SponsorBar
 Hovedsponsorer trans
facebook_page_plugin