Godt rustet til opgør mod FC Nordsjælland

Optaktsfoto 37J7789RED

Coronaen forvandlede med et slag pokalkampe til et ligaopgør. Fortuna skulle oprindeligt have mødt FC Nordsjælland i to pokalkampe her i foråret: De blev aflyst, da Danmark lukkede ned, Nu, hvor der åbnes igen, er det så blevet til en plan med 5 kampen i Gjensidige Kvindeliga. Fortunas første af disse fem kampe spilles på lørdag mod Nordsjælland på Right to Dream Park i Farum. Der er kick off kl. 14.
- Vi skulle jo oprindeligt have mødt FCN – dog i pokalkamp – så vi har derfor brugt vores tid på at forberede os på netop denne modstander. Spillerne er sultne, og de er klar til at blive sluppet løs på lørdag, siger cheftræner Niclas Hougaard.
- Alle spillere har i høj grad involveret sig i forberedelserne til kampen. Det siger meget om truppen og den måde hver enkelt går ind til træning og kampe på. Vi er sammen om det her, og det håber jeg også vi får at se på banen lørdag.
Niclas Hougaard glæder sig over, at alle spillere er klar og til rådighed på lørdag. Det giver de bedst tænkelige betingelser, så der kan stilles et superstærkt. Spillerne er klar og motiverede inden den store udfordring mod FC Nordsjælland.
- Jeg synes generelt, at vi ser gode ud, både i forhold til den fysiske forfatning, og i forhold til hurtigt at finde sammen igen i de beslutninger vi sammen skal tage på banen, siger Niclas Hougaard videre.
Vi har mange strenge at spille på, og jeg synes at vi er godt rustet til at klare 90 min med en stærk trup. Med de spillere, der er på banen, kan vi udfordre vores modstander på flere forskellige måder og udvikle kampens forløb til vores fordel.

CoronaTrine og Snerle redigeretCorona Rask Test red

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er ikke kun spillerne, der er i arbejdstøjet. Også folkene omkring holdet, ja hele klubben top-yder i den her tid. I forbindelse med tilladelsen til at afvikle den halverede slutrunde, stilles der krav til Corona-testning. Her har et par af Fortunas medlemmer med sundhedsmæssig uddannelse stillet sig til rådighed. Sygeplejerskerne Trine Jensen og Stina Einarsson tog ”uniformen” på og udtog prøverne, som analyseres på et laboratorium i Odense. Alle spillere er testet.

Pin It
SponsorBar
 Hovedsponsorer trans
facebook_page_plugin