Optimisme inden europæisk opgør

red MGL3227 kopiFortunas 3F-ligahold formåede at skabe optimisme op til efterårets første store begivenhed i UEFA Womens Champions League. Onsdag den 4. oktober kl. 20:30 går det løs på stadion Artemio Franchi, i Firenze mod de italienske mestre Fiorentina. Søndag fik Fortuna et spark optimisme, da holdet kunne rejse hjem til Hjørring med en sejr på 4-0 over VSK Århus. Det betyder, at Fortuna nu er på en sikker førsteplads i ligaen, hvor rivalen fra Brøndby måtte nøjes med et enkelt point fra en 2-2-kamp mod Kolding Q.
- Alt gik efter planen i en kamp, hvor jeg sparede midtbanen med spillerne i de meget løbekrævende positioner. De fik en halv kamp, og så var der mulighed for at give flere yngre spillere en chance. Jeg synes at de alle greb chancen og levere i en kamp, hvor vi trods adskillige nye på opgaverne kunne spille uændret koncept, siger cheftræner Brian Sørensen efter kampen.
- Vi kan nu – med friske ben og god selvtillid - møde Fiorentina i Champions League i Firenze på onsdag og hjemme i Hjørring den følgende onsdag.
Hvad angår søndagens kamp i Århus stod der Fortuna på alt.
I første halvleg kunne VSK svare lidt igen uden at det dog blev til noget, der virkede farligt. Der gik 41minutter, inden der kom en scoring. Det var til gengæld yderst elegant, da Caroline Møller spillede bande med Signe Bruun og afsluttede med en nydelig placering af bolden uden for Josefine Jørgensens rækkevidde.
Efter pausen udviklede Fortunas spil sig endnu mere overbevisende, og det kom til yderligere tre scoringer. Et par skåne-udskiftninger viste, at Fortuna har stærke spillere hele vejen igennem ude til yderste plads på bænken.
Sådan forløb 2. halvleg:
73 min 0-2 Nevena Damjanovic på straffespark
78 min 0-3 Nevena Damjanovic på langskud.
88 min 0-4 Karen Holmgaard på hovedstød
Mandag middag sætter Fortuna-spillerne sig i bussen og kører til lufthavne. Efter akklimatisering går det så løs onsdag aften i Firenze.
red MGL3748 kopi
 
 
Pin It
SponsorBar
facebook_page_plugin