Fortuna runder af mod HB Køge og på tv

20210313 Fortuna Koege 37J2958

 Fortuna har for alvor revanche til gode, når det lørdag kl. 14 går løs mod HB Køge på Nord Energi Arena i Hjørring. De to seneste gange – i efterårets ligakamp i Køge og her i forårets pokalkamp ligeledes i Køge – er det blevet til sjællandske sejre på 1-0. Men nu er det i Hjørring det foregår, og så er en hjemmesejr tvingende nødvendig. Uden points i denne kamp risikerer Fortuna for første gang i adskillige år at gå ind i slutspillet fra en plads længere nede end nr. 3.
Oven på hektiske 14 dage skal Fortuna nu til at runde grundspillet af, og spillerne er yderst opsat på, at det skal være med sejr og revanche over HB Køge.
- Det har været et par hårde uger, men også uger som vi har lært meget af. Vi kæmper hårdt hver dag, for at vinde den næste fodboldkamp, og spillerne viste især i 1. halvleg mod Barcelona, i UEFA Womens Champions League, hvad de er lavet af, siger cheftræner Niclas Hougaard.CHEF NICLAS HOUGAARD HANSEN DSC7714
- Vi skal rykke godt sammen i bussen, præcis som vi gjorde inden seneste kamp, og vi skal sørge for at bruge kræfterne helt rigtigt i den her kamp.
Alle spillere ønsker at bevise deres kvaliteter og vinde fodboldkampe, men vores vigtigste fokus er på at tage de gode takter, vi har vist på træningsbanen og i 1. halvleg mod Barcelona med os videre til den her kamp mod Køge.
Vi har spillede to tætte kampe i Køge, men alligevel tage derfra med to nederlag. Det håber vi at ændre på gennem en stærk præstation på lørdag!
Lørdagens kamp er uden tilskuere, men der er alligevel mulighed for at overvære den.
Kampen transmitteres af Sport Live, der er blandt de kanaler Hjørring Antenne Selskab tilbyder i pakke 3.

 

Pin It
SponsorBar
 Hovedsponsorer trans
facebook_page_plugin