Fortuna sadler op til en tid efter COVID-19

20200221 JAKOB OG KLUBHUSIMG 2816klubhs 2
Et år med COVID-19 er en hård tid, men nu gør Fortuna klar til at komme videre og fremad. Skoleleder og tidligere træner i Fortuna, Jakob Borup, er ansat som elitechef. Hans første og yderst væsentlige opgave er at få klubbens elite-afdeling tilbage på det spor, som blev føleligt saboteret, da COVID-19 tvang klubben til at skære ind til benet.
En aflyst indtægtsgivende Dana Cup og usikkerhed mht. den økonomiske fremtid medførte en række afskedigelser og fratræden.
Det er lykkedes at bevare indsatsen på det sportslige område.
Fortunas bestyrelse og en række frivillige tilknyttet klubben har klaret kernefunktionerne, og Dana Cups medarbejder, har været helt på banen med administrativ assistance.20210214 portræt REDIGERETXX
En ”overgangsbestyrelse” sammensat af bestyrelsesmedlemmer fra Fortuna og fra Dana Cup har arbejdet sig frem til noget mere optimistisk og fremtidsrelateret.
Første led i fremtidsplanen er ansættelse af en elitechef, nemlig den 48-årige skoleleder Jakob Borup, der har en alsidig uddannelse såvel inden for sit fag, som i fodboldverdenen.
Jakob Borup Træner 002REDJakob Borup, der var liga-træner i Fortuna i 2011-12, har i de seneste år haft en del opgaver inden for kommunale myndigheder, bl.a. når der skulle etableres velfungerende skoleledelser.
Han har tillige uddannet sig til mentalcoach, en uddannelse, der også kan trækkes på i Fortuna.
En af de allernærmeste dage er Jakob Borup i gang med samtalerne med medarbejderne i den elite-afdeling, han nu er leder af.
Eliteafdelingen omfatter spillere, trænere og ledere tilknyttet holdene i Gjensidige Kvindeliga, U18 DM, U16 liga 1 og spillerne på Dana Cup Academy.

 

Pin It
SponsorBar
 Hovedsponsorer trans
facebook_page_plugin