U18 går ud af 2018 i top

U18 går ud af 2018 i top

Tagline

Endnu et af Fortunas talentfulde ungdomshold har placeret sig i toppen af rækken oven i købet den landsdækkende U18 Piger…

Mere...
Kørte turneringen igennem uden pointstab

Kørte turneringen igennem uden pointstab

Tagline

Fortunas U16-hold har nu taget hul på en velfortjent juleferie. Pigerne fra Hjørring er kørt efterårssæsonen 2018 igennem uden tab…

Mere...
Fortuna konsoliderede sin andenplads

Fortuna konsoliderede sin andenplads

Tagline

Der skulle kun gå 6 minutter inden Fortuna bragte sig foran i kampen på Nord Energi Arena lørdag eftermiddag, og…

Mere...
Fortuna til slutspillet fra en andenplads

Fortuna til slutspillet fra en andenplads

Tagline

Topplaceringen afgjort inden årets sidste kamp på Nord Energi ArenaNår Fortuna lørdag kl. 15 tager imod VSK Århus er placeringen…

Mere...

22. Frederikke Thøgersen

 

 

Hvorfor spiller du i Fortuna Hjørring?

 

"Spiller i Fortuna, fordi det er et rigtig stærkt hold, med et virkelig godt træningsmiljø, hvor jeg håber på at udvikle mig rigtig meget." 

 

Månedens spiller i Februar 2015:

 Navn: Frederikke Skjødt Thøgersen

Alder: 19 år

Ynglings hold: Tottenham, Barcelona og AAB

Ynglings spiller: Christian Eriksen

Kampe for Fortuna Hjørring: 46

Tidligere klub: Thisted FC 

 Frederikke er fra Thisted, hvor hun boede sammen med sin mor, far og lillesøster Emilie. I 2013 flyttede hun både klub og bopæl, da hun flyttede til Hjørring for at spille fodbold i Fortuna Hjørring. Frederikke flyttede ind i et af de huse Fortuna har. Et hus, som ligger lige ved siden af klubben og hvor der bor 3-4 spillere, som sammen skal have en hverdag til at fungere. 

Frederikke startede med at spille fodbold da hun gik i 1.klasse. Hun startede op i klubben Thisted FC. Som Frederikke siger ”Thisted FC er en god klub, som jeg er rigtig glad for og det er en sjov klub at spille i. Jeg udviklede mig meget som fodboldspiller.” Frederikke valgte i sommeren 2013 at skifte til Fortuna Hjørring. Et skifte hun ikke var i tvivl, om da hun fik chancen for at spille på Danmarks bedste hold og samtidig var det en mulighed for at kunne komme til at træne i et godt træningsmiljø, hvor hun kunne udvikle sig endnu mere. Frederikke startede sin tid i Fortuna Hjørring med at spille Dana Cup, som hun var med til at vinde. Når man, som Fortuna spiller, spiller Dana cup, hjælper man også til. Frederikke startede med en uge i ”Salaten” (Hvor hun hver dag hjalp til med at lave salat til de over 15000 spillere, som skal bespises i løbet af ugen). Frederikke har været en del af Fortunas 3f-ligahold lige siden hun startede. Hun fik debut d.6/8-2013 mod Skovbakken. Derefter er det blevet til 46 kampe. Hun har både spillet 3f-liga kampe, pokalkampe og Champions league-kampe. Frederikke har været inde i en stor udvikling, som har gjort at hun er blevet fast spiller på Fortunas højre kant. Dette er blevet belønnet, da hun i december 2014 blev kåret som ”årets fund” på Fortunas 3f-ligahold, og er en af de fire nominerede til ”årets talent” i dansk fodbold award 2014. Frederikke kan med sin store fart, være svær at stoppe for enhver forsvarsspiller. Hun kommer næsten altid til baglinjen og ligger nogle fine indlæg til angriberne. Fortunas træner Brian Sørensen udtaler om Frederikke: ”Frederikke Thøgersen - lynet fra Thisted. Frederikke er en talentfuld wing, som det seneste år har udviklet sig rigtig meget. Det bliver, i dette forår, spændende at se, hvor langt hun er kommet i hendes udvikling. Udenfor banen er Frederikke en sød og pligtopfyldende pige, som altid er glad og smilende.”

Frederikke siger at hendes største bedrifter på banen er: ”Da jeg lavede en assist i Champions League mod Rosengård, hvor Camilla Kur hoppede over bolden og Sofie Junge sparkede den mellem benene på målmanden. Da jeg som junior var med til at vinde Danmarksmesterskabet med Thisted FC i U18 DM rækken. Og da jeg året efter, i sommers, var med til at vinde 3F ligaen.” En sjov historie fra den dag er: ”Da vi skulle have overrakt medaljerne og pokalen, styrtede podiet sammen under mig og to af mine andre holdkammerater, hvorefter Fortuna blev nomineret til årets jubelscene ved Sport2014 (Vi vandt dog ikke).”

Frederikke har gennem hele hendes ungdomstid været en fast del af diverse ungdomslandshold, hvor det er blevet til 45 kampe på U16, U17 og U19. Den største oplevelse med ungdomslandsholdet er som Frederikke udtaler: ”Da vi vandt EM bronze medaljer i Schweiz med U19 landsholdet.” Frederikke har siden sin debut på A-landsholdet, som var sidste år til Algarve cup (marts 2014), været fast udtaget. Indtil videre er det blevet til 4 landskampe. Der er ingen tvivl om, at hvis Frederikke forsætter den gode udvikling, vil det blive til mange flere landskampe for hende.

Frederikke blev i sommers færdig på gymnasiet efter 3 år. De 2 første år på Thisted gymnasium og det sidste år tog hun på Hjørring gymnasium. Frederikke har i år valgt at tage et år, hvor hun vil arbejde og dermed har mere tid til at træne. Hun har været så heldig, at få et vikariat som pædagogmedhjælper indtil sommer. Frederikke overvejer lige nu om hun skal læse statskundskab. I Frederikkes fritid bruger hun tiden sammen med kæresten Nikolaj og med hendes familie.

Til sidst fortæller Frederikke en god historie om Fortuna Hjørring: ”Den bedste historie jeg har om Fortuna Hjørring, var da vi vandt 3F-ligaen og efterfølgende blev kørt rundt om banen i Krummes tog og videre ned på rådhuset og fik rådhuspandekager. Det sluttede med at vi alle hoppede i springvandet.” 

 

 

 

Pin It
DC boks
000 Breaking News
 
Fortuna Odense Forskudt
AC Boks
SponsorBar
facebook_page_plugin