Fortuna Elite
12. december 2011 - 10:49 af: Kjeld Simonsen
Danmark havde det vanskeligt mod Italien, men fik alligevel 2-2.
Det danske landshold kom svagt fra start i kampen mod Italien, og allerede efter 5 minutters spil kom italienerne foran.
Danmark kom dog gradvist tilbage i kampen, og da Italien efter godt en halv times spil fik en spiller udvist, lignede det alligevel en dansk sejr.
Line Røddik udlignede for Danmark i starten af 2. halvleg, da hun udnyttede et straffespark. Derefter var Danmark spilstyrende, og skabte en del chancer. Alligevel var det Italien, der bragte sig på 2-1, da der manglede godt 10 minutter.
Danmark kæmpede videre, og i kampens sidste minut kom belønningen, da Pernille Harder blev spillet fri, og udlignede til 2-2.
Fortunas Janni Arnth og Kristine Pedersen var med fra kampens start.