47
Flere nyheder
DBU Nyheder
JBU Nyheder

UEFA har udsat ankesagen

Fortuna Elite
11. december 2009 - 09:29 af: John Robert Larsen

Fortunas anke af afvisningen af protesten mod Lyon skule have været behandlet den 11. december, men mødet er udsat.

Da Fortuna Hjørring i årets Champions Leuage mødte Olympique Lyonnais den 5. og 12. november var der mange der var forbløffede over, at de 2 norske landsholdsspillere Christina Nilsen og Lehn Herlovsen kunne stille op for Lyon.

Fem dage før den første kamp i Hjørring havde Lyon skrevet kontrakt med de to norske spillere.

Fortuna Hjørring indgav protest - som reglerne siger – inden 24. timer efter den sidste kamp. Protesten blev imidlertid afvist, med den begrundelse at transfervinduet i Frankrig var åbent i oktober / november.

Dette var imidlertid ikke rigtigt, idet tranfervinduet i Frankrig er nogenlunde åbent på samme tid som i Danmark, og var altså også lukket i Frankrig.

Fordi UEFA havde afvist protesten på et forkert grundlag, og fordi Fortuna Hjørring stadig mener at have ret i, at de to spillere var benyttet ulovligt, - blev afgørelsen anket.

Fortuna Hjørring var indkaldt til møde i ”House of European Football” i Geneve fredag den 11. december kl. 14.00.

Der var bestilt fly og hotel til mødet, men den 9. december kl. 8.49 meddelte UEFA i en fax, at man måtte udsætte mødet til engang i januar.

Til dette møde vil Lyon nu også blive indkaldt.

Den endelige dato vil komme senere.
Dana Cup
© Fortuna Hjørring - Postboks 151 - 9800 Hjørring - Telefon +45 9891 1300 - Fax +45 9891 1614 - soccer@danacup.dk