Fortuna Elite
15. september 2011 - 11:55 af: Kjeld Simonsen
To Fortuna spillere skal med U17 landsholdet til EM kvalifikation i Serbien.
Anna Fisker og Laura Jakobsen er blandt de 18 spillere landstræner Anders With Damgaard har udtaget til EM kvalifikationen i Serbien. Holdet er lige vendt hjem fra to kampe i Wales, og allerede på mandag samles de igen på en endags samling i Vejen.
Den 27. september går turen så til Serbien, hvor holdet skal møde Grækenland, Serbien og Tyrkiet.
Landstræneren lægger ikke skjul på sine ambitioner for holdet.
- Vores mål er at vinde EM kvalifikationsturneringen i Serbien, og gå videre som etter, siger Anders With Damgaard.