47
Flere nyheder
DBU Nyheder
JBU Nyheder

U- 15 pigerne blev pokalmestre

Klub nyt
30. november 2009 - 12:22 af: Torben Kjeldsen

Det blev kulminationen på et forrygende efterår, da U-15 pigerne i weekenden vandt finalen JBU´s pokalturnering. Finalen blev spillet på kunststofbane i Spjald og sejren blev på 3-1 (1-0) over Varde.

Det blev en flot spillet finale, hvor det som kampen skred frem blev tydeligt at Fortunapigerne befandt sig bedst på kunststofbanen. Kampen starter med et lille spillemæssigt overtag til Varde, og de er nærgående på et par frispark, hvor af det ene rammer overliggeren. Efter cirka ti minutter og frem overtager vi mere og mere spillet, og får spillet til at flyde rigtig godt. Vi mangler lige det sidste i at blive rigtig farlige, men har dog et par nærgående forsøg.

Kort før halvlegen slutter, kommer kampens første scoring. Lefevre spiller en perfekt aflevering i dybden til Laura Jakobsen som med en modstander i ryggen, resolut og sikkert spiller bolden forbi deres målvogter og i mål.

I anden halvleg kommer vi godt ud, og får fra start spillet os frem til gode muligheder bl.a et stolpeskud fra Amalie. Det bliver til den vigtige 2-0 scoring igen er det Laura J som er målscorer, og kort efter får vi såmænd også den tredje scoring som lukker kampen, det bliver Laura som fuldender sit ægte hattrick og kroner en flot kamp med sit tredje mål.

Det ser nu ud til at Varde helt har mistet den sidste tro, og man fornemmer vi måske scorer mere, men træthed og lidt skavanker gør vi rokerer en del rundt omkring vores midtbanekonstellation, og Varde udnytter straks lidt forvirring til at bringe sig på måltavlen, og reducerer til 3-1.

Det bliver heldigvis for os den sidste scoring i kampen og da dommeren fløjter sidste gang, så kan vi række armene triumferende i vejret. Vi får med en god kamp spillet os til endnu en finalesejr, og samtidig giver vi Vardepigerne deres første nederlag i efteråret.

De stolte piger med pokal og medaljer.

Masser af roser til hele U-15 truppen for et fantastisk efterår. De offensive kvaliteter har vi hele tiden kunne se var til stede, vi har nu også fået opbygget en rigtig velsmurt defensiv, som i de sidste 2-3 kampe har vist enorm styrke. Vi har igennem efteråret spillet ca. 25 kampe hvor vi er ubesejrede. Det er blevet til sejre i træningsstævne i Viborg, sejr i talentstævne i Horsens, vundet vores M-række uden pointtab og nu endelig sejren i pokalturneringen. Truppen sprudler af talent, og piger som stråler af spilleglæde, oveni i disse kvaliteter, så besidder de også en fantastisk vindermentalitet.

Vi vil nu holde en velfortjent jule/vinterpause, og glæde os over de mange oplevelser efteråret har givet os.

Trænerne Torben Kjeldsen og Jan Prangsgaard med det synlige bevis på Fortunas piger er Jyllands bedste.

Dana Cup
© Fortuna Hjørring - Postboks 151 - 9800 Hjørring - Telefon +45 9891 1300 - Fax +45 9891 1614 - soccer@danacup.dk