| U 8 afdelingen: U8 (årgang 2004) Træningstider: Mandag og onsdag fra kl. 17.00 - 18.00 Træningsstart sæson 2011/2012: Onsdag den 11. april 2012. Trænere for U8: Ulla Hyldtoft, tlf. 5051 26 22
Line Jensen, tlf. 2613 3992
Sæsonen 2011/12 Fortuna Hjørring byder velkommen til en ny fodboldsæson og glæder os til at byde såvel gamle som nye spillere - og naturligvis også deres forældre - velkomne i klubben. Fortuna har en stor mikroafdeling med spillere helt ned til 4 år. Afdelingen er opdelt i 2 dele, en for spillere i årgang 2003 (U9) og 2004 (U8) samt en "sandkasseafdeling" for de yngste. U9 og U8 spiller 5-mands fodbold, og U7 og yngre spiller 3-mands fodbold. Vi tilmelder hold fra hver årgang i diverse turneringer og stævner. Målsætning for Mikroafdelingen: Det skal være sjovt og trygt at spille fodbold i Fortuna, og der skal være TRIVSEL i afdelingen. Trivsel opnås ved at pigerne oplever tryghed i forbindelse med fodboldspillet - de skal føle sig trygge ved spillet, ved sine med- og modspillere samt ved de trænere, dommere og forældre, de møder i klubben. En betingelse for trivsel er også "mestring", der handler om at få nogle til at klare en opgave, tage en udfordring, beherske den - opnå et mål alene eller i samarbejde og samspil med andre. Det at mestre noget udløser hos både voksne og børn nogle positive og gode følelser som glæde, selvværd, stolthed og selvtillid. Så derfor skal vi i afdelingen tilpasse aktiviteterne så følelsen af at mestre noget bliver mest mulig positiv for pigerne - også for de piger, der måske ikke er så idrætslige. Der skal være plads til ALLE og alle skal gives lige muligheder for at få nogle gode fodboldoplevelser i klubben. I mikroafdelingen skal der i højere grad fokuseres på udviklingen af de fodboldmæssige færdigheder hos den enkelte spiller end på resultater i kampe. I træningen lægger vi vægt på at udvikle pigernes fodboldkunnen og tekniske færdigheder gennem leg med bold og ved at have så mange boldberøringer som muligt. Og i øvrigt tilstræbes at stort set al træning foregår med bold (èn bold til rådighed pr. spiller), at der spilles på små områder og i mindre grupper, at der sikres mange boldberøringer, og at forældre inddrages i træningen ved stationstræning. Afdelingens opgaver: For at kunne arrangere træningslejre, sommerture, afslutningsarrangementer, m.m. til meget billige priser er det nødvendigt, at spillere, trænere og forældre hjælper klubben under Dana Cup, der hvert år afholdes i uge 30. Spillere og forældre i mikroafdelingen hjælper primært til i køkken/madudleveringen og som dørvagter (snyd ikke dig selv og dit barn for denne oplevelse !!) |