Sand målfest på Landlyst..
DS, søndag den 11. oktober 2009
Fortuna Hjørring - OB 11 - 0 (6 - 0)
Målscorere:
1 - 0 Sara G. Pedersen (3. min) - hovedstød efter perfekt indlæg fra Julie M. Mølgaard
2 - 0 Sara G. Pedersen (9. min.) - hovedstød efter perfekt indlæg fra Julie M. Mølgaard
3 - 0 Sara G. Pedersen (13. min.) - klumpspilssituation hvor Sara prikker bolden ind
4 - 0 Sara G. Pedersen (36. min.) - indlæg fra Julie M. Mølgaard
5 - 0 Julie M. Mølgaard (38. min.) - hovedstød efter indlæg fra Stephanie Mezen AlNaber
6 - 0 Stephanie Mezen AlNaber (44. min.)
7 - 0 Pernille Ramlov (47. min.) - hovedstød efter indlæg fra Stephanie Mezen AlNaber
8 - 0 Sara G. Pedersen (50. min.) - opsnapper en bold tæt under mål
9 - 0 Stephanie Mezen AlNaber (51. min.) - indlæg fra Julie M. Mølgaard
10 - 0 Sara G. Pedersen (59. min.)
11 - 0 Lotte Brasholt (81. min.) - solotur hvor Lotte løber fra forsvaret
På en kølig efterårssøndag på Landlyst løb en flok tændte og effektive Fortuna-piger på banen til en gedigen målfest set med grønne Fortuna-briller.
Med hele 11 - 0 blev gæster fra OB sendt retur til den fynske hovedstad efter et sandt målorgie.
Fra start til slut styrede de grønblusede begivenhederne på Landlyst. Det var en yderst seværdig kamp med sublimt pasningsspil og fløjspil i høj klasse og selvfølgelig rigtig mange mål - det ene flottere end det andet.
Fortuna-holdet formåede kampen igennem at gøre hinanden gode, og alle kunne forlade banen efter en helt igennem godkendt holdindsats.
Det vil blive alt for omfattende at gengive de mange flotte mål i detaljer, så der er ovenfor valgt den korte version.
Kampen WOM blev ganske fortjent vores 6-dobbelte målscorer Sara G. Pedersen. Ekstra bonus i kølvandet på de mange mål var udsigten til en billig vinterjakke. Assistenttræner Jens Ydesen, Intersport havde storsindet lovet Sara minus 10 % for hvert mål inden kampen. Facit på den letsindighed blev vinterjakkens pris minus 60 %!
Tillykke til frøken Pedersen med de mange flotte mål og den billige jakke.
Kampens 6-dobbelte målscorer og WOM: Sara G. Pedersen
Næste kamp er søndag, den 18. oktober 2009 ude mod Esbjergholdet Jerne IF kl. 16.00.
Fortuna benyttede følgende spillere i søndagens kamp:
Line S. Gotfredsen, Julie M. Mølgaard, Sanne Brasholt, Pernille Ramlov, Terese W. Hansen, Christina N. Norup, Nanna Brasholt, Stephanie Mezen AlNaber, Trine V. Olsen, Sara G. Pedersen, Lotte Brasholt, Annette L. Thomsen, Ninna E. Jakobsen.
Lise Mølgaard