47
Flere nyheder
DBU Nyheder
JBU Nyheder

Stormende velkomst

Fortuna Elite
4. oktober 2011 - 19:46 af: Claus Dindler

Fortunas CL-modstander er ankommet - Se kampen på Hjørring Stadion eller følg den live på din pc


Cheftræner Rolf Kirchhofer instruerer Young Boys-spillerne inden tirsdag aftens træning på Hjørring Stadion.

Det schweiziske mesterhold i kvindefodbold, Young Boys fra Bern, fik en stormende velkomst i Hjørring tirsdag aften. I helt bogstavelig forstand. Schweizerne ankom direkte med bussen fra Tirstrup Lufthavn til træning på Hjørring Stadion, hvor en strid blæst stod ind fra vest og gik gennem marv og ben.

Det var noget af et skifte fra det sensommerlune Bern. Men spillerne fandt sig dog hurtigt hjemme på det lækre græstæppe, og truppen er i følge cheftræner Rolf Kirchhofer intakt og klar til Champions League-kampen.

Som bekendt vandt Fortuna det første opgør sidste onsdag med 3-0. Også Fortuna-truppen er klar til at sikre et indtog i ottendedelsfinalen i Champions League. En enkelt spiller savnes. Det er den unge australier Emily van Egmond, der er rejst til Vietnam for at deltage i en turnering for det australske ungdomslandshold, The Young Matildas.

Kampen spilles onsdag kl. 19. Der er gratis adgang til kampen, som er købt af Nordjyske Bank. Billetter kan fås ved henvendelse til Nordjyske Banks afdelinger i Hjørring, Hirtshals, Sindal, Bindslev, Tårs, Løkken, Brønderslev og Øster Brønderslev.

Du kan følge kampen live på UEFA's hjemmeside ved at klikke på dette link:


Dana Cup
© Fortuna Hjørring - Postboks 151 - 9800 Hjørring - Telefon +45 9891 1300 - Fax +45 9891 1614 - soccer@danacup.dk