47

InformationUdskriv side

Talentcenter Nord har som mål at styrke udviklingen af nordjyske ungdoms-elitespillere i pigefodbold. Projektet skal i samarbejde med de nordjyske klubber sikre de største talenter i alderen 12 - 16 år optimal træning. Projektet er sat i gang i januar 2007 og er nu inde i sin 6. sæson.

For Fortuna er det langsigtede mål med Talentcenter Nord at udvikle nordjyske spillere til klubbens elitehold i 3F Ligaen. Fortuna Hjørring er sportsligt og organisatorisk et lokomotiv i dansk kvindefodbold, og denne position agter klubben målrettet at forstærke med denne satsning.

For Fortuna er forventningen at kunne udvikle 1 talent årligt til elitetruppen, at 2 - 3 førsteårsseniorer kan træne jævnligt med eliteholdet, og at 1 - 3 juniorer kan træne med eliteholdet med jævne mellemrum.

For nordjysk pige- og kvindefodbold som helhed vil Talentcenter Nord desuden betyde et generelt løft i kvaliteten både på spiller- og på trænersiden, idet klubtrænerne også tilbydes tilknytning til Talentcenter Nord.

Talentcenter Nord-projektet omfatter i 2012 følgende aldersgrupper: Årgang 1996 - 2000

Spillere udvælges af klubbernes trænere i samarbejde med projektets trænerne. Spillerne vil fortsat træne og spille kampe i deres klubber. Talenttræningen foregår hver anden uge på Fortunas anlæg i Hjørring.

 

 

Dana Cup
© Fortuna Hjørring - Postboks 151 - 9800 Hjørring - Telefon +45 9891 1300 - Fax +45 9891 1614 - soccer@danacup.dk