Efter syv nederlag i lige så mange kampe fik det unge Fortuna-hold lidt positiv psykologisk ballast til den lange bustur hjem fra Bielefeld i Tyskland ved at vinde 3-0 over Brøndby i kampen om syvende- og næstsidstepladsen i Jöllenbeck Internationales Frauen-Hallenfussball-Turnier i Bielefeld.
Målscorere i den sidste kamp var Portia Modise, Megan Manthey og Julie Mølgaard. I mellemrunden scorede Sine Hovesen en enkelt gang mod Herforder SV. Lørdagens Fortuna-målscorere var Chichi Igbo med to mål og Sine Hovesen.
Det unge Fortuna-hold uden seks landsholdsspillere og den skadede Camilla Sand spillede sådan set op til sit forventede niveau, men mødte virkelig gode modstandere.
Også Brøndby måtte se bort fra sine mange landsholdsspillere, og begge danske hold tabte alle de indledende kampe.
Turbine Potsdam fra Tyskland vandt finalen med 4-1 over Kristiansstad fra Sverige
Du kan se samtlige resultater her.