Fortuna Elite
30. september 2011 - 12:28 af: Claus Dindler
De to storklubber trak hinanden, mens Viborg og Skjold mødes i den anden pokalsemifinale
Resultatet af lodtrækningen til semifinalerne i 3F Cup'en har utvivlsomt vakt større glæde hos Team Viborg og hos Skjold, end den gjorde hos Fortuna og Brøndby. De to storklubber i dansk kvindefodbold havde helst ventet med at møde hinanden til finalen, som så kunne blive et revancheopgør for pokalfinalen i foråret, som Brøndby vandt over Fortuna.
Nu mødes ærkerivalerne i stedet i to semifinaler. Den første spilles i Brøndby onsdag den 18. april, den anden i Hjørring lørdag den 28. april.
I den anden semifinale har Team Viborg fra 3F Ligaen hjemmebane mod 1. divisionsholdet Skjold den 18. april, mens returkampen spilles den 25. april. Der er således mulighed for, at et hold fra den næstbedste række for første gang kvalificerer sig til pokalfinalen.
Finalen er fastsat til Kristi Himmelfartsdag den 17. maj.