47
Flere nyheder
DBU Nyheder
JBU Nyheder

Fortuna går efter at vinde i Bern

Fortuna Elite
27. september 2011 - 20:04 af: Claus Dindler

Young Boys stiller med et meget ungt hold i Champions League


Fortuna-truppen træner på Stade de Suisse. Til venstre cheftræner Jakob Borup.

Forholdsordren fra cheftræner Jakob Borup er klar: Gå ud og nyd det, spil med fuld gas - vi er her for at vinde!

Sådan lød det på tirsdags aftens taktikmøde, hvor Young Boys's styrker og svagheder blev minutiøst gennemgået på baggrund af video-materiale og rapport fra Fortunas tidligere cheftræner, Flemming Nielsen, der overværede Young Boys's seneste turneringskamp. Den blev i øvrigt vundet med 2-1 - det var Young Boys's første sejr i sæsonens fem ligakampe.

Fortunas schweiziske Champions League-modstander er et meget ungt hold, der har mistet sine to bedste spillere fra mesterskabssæsonen 2010/11. Schweizerne har adskillige meget dygtige boldspillere, men har især i forsvaret svagheder, som Fortuna vil forsøge at udnytte.


Fortuna-truppen trænede tirsdag aften på kampbanen, Stade de Suisse, et næsten nyt og meget flot stadion med kunstgræs. Der er let træning igen onsdag formiddag.


Janne Madsen interviewes af den lokale presse i forbindelse med træningen på Stade de Suisse.

Schweizerne forventer omkring 1.000 tilskuere til kampen. Kvindefodbold på højt plan er forholdsvis nyt i Schweiz, og traditionsklubben Young Boys kæmper stadig for at skabe større interesse om kvindeholdet. Mesterskabet i sidste sæson var et skridt fremad, men i følge den lokale presse har publikum endnu ikke taget helhjertet imod Young Boys's unge hold bestående af stort set rene amatørspillere.
Dana Cup
© Fortuna Hjørring - Postboks 151 - 9800 Hjørring - Telefon +45 9891 1300 - Fax +45 9891 1614 - soccer@danacup.dk