47
Flere nyheder
DBU Nyheder
JBU Nyheder

Fortuna forlænger med Heidi Johansen

Fortuna Elite
20. november 2009 - 13:04 af: Kjeld Simonsen

Landets bedste målvogter bliver i Fortuna

Danmarks bedste kvindelige målvogter Heidi Johansen har været en omsværmet pige i den seneste tid. Hendes kontrakt med Fortuna Hjørring udløber til januar, og det har ikke skortet på tilbud fra både ind- og udland til landsholdsmålvogteren.

Alligevel har Heidi Johansen valgt at forlænge sin kontrakt med Fortuna Hjørring. - Jeg har altid været glad for at være i klubben, og jeg vil gerne være med til at vinde endnu mere med Fortuna, siger Heidi Johansen.     - Vi skal satse på at genvinde danmarksmesterskabet til foråret, så vi igen kan komme til at spille Champions League. Det er disse kampe, der er med til at udvikle os, og gøre os endnu bedre.

Heidi Johansen vil vinde flere titler med Fortuna (Foto: Allan Storkborg)

Også cheftræner Flemming Nielsen glæder sig over kontraktforlængelsen. - Heidi er helt klart en af vores allervigtigste spillere. Selvom hun i mange kampe ikke har så meget at lave, er hun altid på toppen når det gælder de vigtige kampe. Hun er landets bedste målvogter, og på holdets vegne er jeg meget glad for hun har valgt at blive i Fortuna. Det er meget vigtigt for vore ambitioner om at følge op på den seneste tids gode resultater, siger Flemming Nielsen.

Dana Cup
© Fortuna Hjørring - Postboks 151 - 9800 Hjørring - Telefon +45 9891 1300 - Fax +45 9891 1614 - soccer@danacup.dk