Næste lørdag spiller Fortuna sin sidste kamp i kvalifikationsturneringen til finalestævnet om DM i futsal. Det er mod Skovbakken, og kampen spilles kl. 13 i Hjørring Seminariums idrætshal.
For Fortuna er kampen imidlertid uden betydning. Med et nederlag på 1-4 til Team Viborg i Spjald har Fortuna ikke længere mulighed for at ende på en af de to første pladser i kval.rækken, som giver adgang til DM-finalerne.
Det bliver nu en kamp mellem Viborg og Kolding, der begge har 7 points for 3 kampe, samt Skovbakken med 6 points for 3.
I lørdagens kamp var det unge Viborg-hold klart overlegen mod Fortuna, hvis enlige mål blev scoret af Megan Manthey.