47

Ærgerligt nederlag

Fortuna Elite
5. november 2009 - 22:09 af: Niels Henriksen

Franske Lyon løb med en smal 1-0 sejr fra Hjørring Stadion

En dum fejl af målvogter Heidi Johansen blev skæbnesvanger, da Fortunas danske mestre tog imod store Olympique Lyonnais i ottendedelsfinalen i Champions League. De franske kvinder straffede lynhurtigt fejlen og scorede efter 16 minutter kampen eneste mål. Ærgerligt, for hjemmeholdet havde bestemt også gode muligheder for at sætte nummer-manden på arbejde.

Gæsterne fra Lyon satte Fortuna under et gevaldigt pres fra første fløjt. Ved opspil via de ekstremt hurtige fløjspillere, svenske Lotta Schelin og Elodie Thomas, satte de franske kvinder det ene angreb ind efter det andet, og de godt 1000 tilskuere sad med hjertet oppe i halsen i de første 15 minutter, men bortset fra den mulighed, som netop Elodie Thomas omsatte i scoring var det alligevel så som så, hvad Lyon reelt havde af åbne chancer. Der var travlhed som på Fredericia Banegård foran Heidi Johansens mål, men eminent forsvarsspil af først og fremmest Mette V. Jensen og Janni Arnth forhindrede stort set franskmændene i at komme til de store, åbne chancer.

Tanja Mejer Christensen havde Fortunas bedste forsøg og var direkte uheldig med et hovedstød, der ramte stolpen. (Foto: Allan Storkborg).

Derimod havde Fortuna i hvert fald et par muligheder, som med lidt mere held kunne have givet scoring. Begge gange var Tanja Mejer Christensen uheldig. Først blev hun spillet godt fri af Lise Munk og siden havde hun et hovedstød på indersiden af stolpen. Efter et kvarter af 2. halvleg var det også Tanja Mejer Christensen, der havde et langskud, der strejfede overliggeren.

2. halvleg blev præget af, at Lyon havde fået den scoring, som holdet var kommet efter. Fortuna satte Kristine Pedersen ind i stedet for Lise Munk i angrebet, mens Portia Modise afløste Chichi Igbo og Sine Hovesen Josefine Høgh.
Nyheder
Vil du gi` en hånd med?
05-02-2012 13:12:00
Fortuna Hjørring indbyder hermed til et uformelt møde Onsdag den 15. februar 2012 kl. 19.00 i Fortunas Klubhus.
Så er truppen klar
02-02-2012 08:00:00
To amerikanske spillere styrker bredden hos Fortuna før forårets kampagne
Fortuna skærper organisationen
12-01-2012 09:00:00
Fortuna A/S skal stå for elitefodbolden og får selvstændig bestyrelse med Per Boe Larsen som formand
Stærke australiere igen i Fortuna-trøjen
11-01-2012 12:00:00
Kim Carroll og Leena Khamis har skrevet nye kontrakter med Fortuna
Fortuna-piger fik fornem trøje
09-01-2012 09:22:00
Årets store oplevelse for U12-pigerne ? MTG United for Peace - blev rundet af med en overraskelse
Fortuna Elite
Så er truppen klar
Fortuna skærper organisationen
Stærke australiere igen i Fortuna-trøjen
Danmark tabte finalen
Danmark slog Brasilien


Klub Nyt
Vil du gi` en hånd med?
Fortuna-piger fik fornem trøje
Klubhus ombygges
TV3+ sætter Fortuna på årets juleskærm
Stort julespil


Træningslejr i Fortuna
Fortuna lå lige til højrebenet
Svømmer til OL 2012
Træningslejr i Fortuna


Dana Cup
© Fortuna Hjørring - Postboks 151 - 9800 Hjørring - Telefon +45 9891 1300 - Fax +45 9891 1614 - soccer@danacup.dk