47
Flere nyheder
DBU Nyheder
JBU Nyheder

"Robuste Fortuna"

Fortuna Elite
29. september 2011 - 08:28 af: Claus Dindler

Schweizerne anerkender Fortunas CL-sejr og lægger især på på danskernes fysiske overlegenhed


Reportage fra Berner Zeitung

"Rollerne var på forhånd fordelt. På den ene side de talentfulde, men også unge og uerfarne YB-kvinder. På den anden side det danske tophold Fortuna Hjørring, som regelmæssigt optræder i Champions League, og som har fire VM-deltagere i truppen."

Sådan skriver Berner Zeitung torsdag morgen om CL-kampen onsdag aften på Stade de Suisse, som Fortuna vandt 3-0. Bern-avisen skriver videre:

"Dertil kom danskernes fysiske fordele. De var ikke blot større og kraftigere, men gik også ind i nærkampene med en hårdhed, der ofte lå på grænsen af det lovlige. Og da australieren Leena Khamis i det 11. minut havde skaffet danskerne et føringsmål, sad alle trumferne på danske hænder. De kontrollerede nu klogt spillets forløb......"

Young Boys-træneren Rolf Kirchhofer sammenfattede begivenhederne således:

"Vores offensiv består af lutter unge spillere, der gang på gang lod sig skræmme af Fortuna-forsvarerne."

Set fra et Fortuna-synspunkt var det nok en lidt forenklet analyse. Men at de danske gæster spillede med musklerne overfor de urutinerede schweizere, er korrekt og kan læses ud af UEFA's dokumentation fra kampen, der kan ses her:



23 frispark begået af Fortuna og tre gule kort, som i øvrigt gik til Kristine Pedersen, Leena Khamis og Lisa-Marie Woods.

Til gengæld viser statistikken også, at Fortuna var klart overlegen i afslutninger, 10 ialt mod 3 fra Young Boys.
Dana Cup
© Fortuna Hjørring - Postboks 151 - 9800 Hjørring - Telefon +45 9891 1300 - Fax +45 9891 1614 - soccer@danacup.dk